Nyvalgt. Godt så, de røde vandt, de blå tabte, og nu skal vi have vækst, vækst, vækst. Det skulle vi også have haft, hvis det var gået omvendt, mener Politikens Bjørn Bredal i dagens signatur.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Nyvalgt. Godt så, de røde vandt, de blå tabte, og nu skal vi have vækst, vækst, vækst. Det skulle vi også have haft, hvis det var gået omvendt, mener Politikens Bjørn Bredal i dagens signatur.

Signatur

Det europæiske forår er på vej til Danmark

Nu er det europæiske forår måske kommet til Danmark, ligesom det arabiske forår er kommet til Israel.

Signatur

Godt så, de røde vandt, de blå tabte, og nu skal vi have vækst, vækst, vækst.

Det skulle vi også have haft, hvis det var gået omvendt. Vækst er løsningen, det kan alle undtagen Enhedslisten blive enige om, skønt man jo ikke skal ret højt op i den globale helikopter for at få øje på, at økonomisk vækst på de nuværende, globaliserede vilkår er problemet.

Men vi har åbenbart ikke sådan en idé-helikopter, vi har kun TV2’s fjernsynshelikopter, der ligesom Danmarks Radios GPS’er nu i ugevis har holdt os underrettet om en masse bilers og en masse personers nøjagtige bevægelser på det danske landkort. Jeg har endnu ikke regnet ud, hvad det er, tv-stationerne vil fortælle mig med al denne navigation.

Men efter tre uger og en valgaften med Global Positioning System på politikerne; efter tre uger med en valgkamp kemisk renset for kultur; efter tre uger uden antydning af, at nogen har opdaget den voldsomme debat, der pågår i stribevis af lande, ikke mindst europæiske, om selve globaliseringens vilkår … ja, så forekommer den danske konkurrence om, hvem der kan sige VÆKST med den højeste stemme ret uvirkelig.

Måske er det nu, den virkelige debat om væksten, uligheden og globaliseringens mærkelige vilkår begynder?

Og konkurrencen om at få det højeste antal stemmer ved at byde på, hvordan vi får vækst ved at tilpasse os globaliseringen uden at diskutere den, forekommer lige så uvirkelig.

Forrige weekend gik 450.000 israelere på gaden for at demonstrere imod deres samfunds uligheder og hele den måde, det lille land i Mellemøsten så succesfuldt (synes nogle) har tilpasset sig globaliseringen på: Ud med industrien, ind med IT og high tech. Samme fremtid, som både det blå og næsten hele det røde Danmark stræber efter i lighed med lederne i så mange europæiske lande.

LÆS OGSÅ

Men denne form for tilpasning til globaliseringen skaber tydeligvis allerede nu store skel mellem vindere og tabere, de styrtendes rige og de ganske fattige. Og på længere sigt afskaffer vi måske, sammen med den industrielle produktion, en række af de værdier, der er knyttet til den:

En samarbejdskultur og en idé om fælles ansvar og solidaritet mellem alle virksomhedens ansatte, som bl.a. sætter grænser for, hvor store uligheder, der er mulige. Den er vel denne kultur, som har skabt vores velstand. Risikerer vi at være fuldstændig blanket af om 50 år, både økonomisk og kulturelt, hvis vi tømmer landet for fabrikker og industrikultur i videste forstand? De demonstrerende israelere sørger nu for at skubbe afgørende spørgsmål af denne slags højt op på den politiske dagsorden i deres land, og de kalder sig »indignerede«, akkurat ligesom forårets demonstrerende spaniere kaldte sig »Los Indignados« i forlængelse af den enorme bølge af franske »Indignés«.

Alle er inspireret af den lille pamflet Indignez-vous, som den nu 94-årige franske Stéphane Hessel sendte på gaden i 2010, og som nu har solgt langt over en million eksemplarer alene i Frankrig.

Stéphane Hessel er ingen revolutionær, han er en gammel modstandsmand og agtværdig embedsmand, som har tjent den franske republik på høje poster til og med FN-ambassadør. Nu er han seriøst indigneret over et Europa, der tilpasser sig globaliseringen på en måde, så alle ikke er lige, og så fremmede ikke er velkomne.

Ud med industrien, ind med IT og . Samme fremtid, som både det blå og næsten hele det røde Danmark stræber efter i lighed med lederne i så mange europæiske lande.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De demonstrerende spanske, franske og israelske »Indignerede«, der kunne være hans oldebørn, er nok lige så lidt revolutionære, som han er: Deres projekt er snarere at bevare de europæiske værdier end at forkaste dem. Og de fleste er formentlig drevet af en simpel og forståelig social indignation over manglende arbejde og boliger i deres »rige« lande. Siden foråret 2011 er »Det arabiske forår« blevet en yderligere inspiration - som altså forrige weekend sendte også israelere på gaden. De fyldte Landets Plads i Tel Aviv med en massedemonstration, som tydeligt og udtalt lod egypterne på Tahrir-pladsen i Cairo være et forbillede. Der sker noget. Kommer det europæiske/arabiske forår til Danmark? Vi har ikke set danske »indignerede« demonstrere, men torsdag så vi Johanne Schmidt-Nielsen og 11 andre medlemmer af Enhedslisten komme tordnende ind i Folketinget.





LÆS LEDER Så måske er det nu, den virkelige debat om væksten, uligheden og globaliseringens mærkelige vilkår begynder?

En debat, som i valgkampen var tabu - i et land, der ellers har meget ytringsfrihed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce