Essayist. »Sådan kom de snigende, husets nye ejere, ikke stolt ind op ad fortrappen, men med hætter for ansigtet, som om de nødigt ville genkendes«, skrev forfatteren Carsten Jensen om Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal dagen derpå efter folketingsvalget 15. september.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Essayist. »Sådan kom de snigende, husets nye ejere, ikke stolt ind op ad fortrappen, men med hætter for ansigtet, som om de nødigt ville genkendes«, skrev forfatteren Carsten Jensen om Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal dagen derpå efter folketingsvalget 15. september.

Signatur

Carsten Jensen må op med humøret

Der må være plads til begejstring over en ny tids udlændingepolitik.

Signatur

»Sådan kom de snigende, husets nye ejere, ikke stolt ind op ad fortrappen, men med hætter for ansigtet, som om de nødigt ville genkendes«, skrev forfatteren Carsten Jensen om Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, da han dagen derpå skulle forholde sig til den virkelighed, som folketingsvalget 15. september havde tegnet konturerne af.

LÆS ESSAY

Det folketingsvalg, som havde givet Pia Kjærsgaard hendes første valgnederlag, var – ifølge sortseeren Jensen – samtidig Pia Kjærsgaards største sejr: »Hendes infame tankegang og menneskesyn har sat sig i rygmarven på politikere fra begge fløje. Ingen tør udfordre hende«, tordnede han i Politiken.

I dag, godt to uger senere, befinder vi os i en helt anden virkelighed. Det er muligt, at Carsten Jensen fortsat ser Pia Kjærsgaard danse rundt på linjerne i den nydannede regerings politiske grundlag. Men han skal kigge godt efter, og han skal pinedød vide, hvad han leder efter.

Lad os se nøgternt på tingene: Samlet set betyder den lille del i det politiske korpus, som handler om udlændinge, ikke det store



For os andre rummer regeringsgrundlaget mange gode nyheder, når det gælder landets udlændingepolitik. Og det bør vi være glade for. Ikke fordi vi skal nikke som dukker for en nyslået statsminister, der ikke kommer fra VKO-land.

Men fordi landets udlændingepolitik nu reelt bliver løsnet på mange af de mærkesteder, hvor den hidtil har været kvælende stram. Listen er lang, som det fremgår af det nye regeringsgrundlag, men lad os nævne et par af de vigtigste punkter:

•Lavindkomster afskaffes. VKO har nu brugt ti år på at skabe et kafkask system af politisk bestemte lavindkomstordninger, der har haft til slet skjult formål at ramme folk med indvandrerbaggrund. Disse ’fattigdomsydelser’ stopper nu – det er slut med starthjælp, 450-timers regel og andre politiske perfiditeter over for folk med indvandrerbaggrund.

•Pointsystem står for fald. Det var allerede fra start en falliterklæring, da VKO sidste år lancerede et pointsystem for familiesammenføring, som bl.a. indebar, at ansøgeren skulle kunne fremvise en eksamen fra et af verdens 20 ’førende’ universiteter eller andre absurde beviser på pointgivende aktiviteter. Nu er det heldigvis slut med slige tosserier, der kun har haft irrationel diskrimination som formål.

•Asylansøgere får et liv. De har været parkeret på asylcentre i årevis. Nu, endelig, ser det ud til, at politikerne er klar til erstatte kolde paragraffer med hjertevarm fornuft. Fremover får asylansøgere lov til at bo og arbejde uden for centrene efter seks måneders ophold i landet.

Lad os se nøgternt på tingene: Samlet set betyder den lille del i det politiske korpus, som handler om udlændinge, ikke det store. Her er skattepolitik, erhvervspolitik og uddannelsespolitik langt, langt vigtigere politiske legemsdele.

Men for de flygtninge, der nu ikke længere bliver lænket til et asylcenter, betyder den nye udlændingepolitik langt mere end blot et pennestrøg. For dem kan det betyde alverden, og det er værd at tage med.

Tilbage i udlændingelovgivningen står den forkætrede 24-års regel. Jo, men man behøver vel ret beset ikke tilhøre »en skimlet sekt af kældermennesker« for at kunne se en vis nødtvungen ræson i 24-års reglen?

Det er således værd at notere sig, at unge kvinder med indvandrerbaggrund i dag er den gruppe, som bliver bedst uddannet. De har for længst overhalet deres ’danske’ medsøstre.

Om det er som følge af 24-års reglen, kan man naturligvis ikke fastslå med sikkerhed. Men sikkert er det, at disse piger ikke længere bliver giftet bort i gymnasiealderen, i hvert fald ikke til andre end deres uddannelser, og det har både de og vi grund til at glæde os over – de rigide regler til trods.

Det er muligt, at Carsten Jensen fortsat ser Pia Kjærsgaard danse rundt på linjerne i den nydannede regerings politiske grundlag

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Der er, når det kommer til stykket, nok en grund til, at de radikale og SF ikke har stået hårdt på at afskaffe 24-års reglen, men til gengæld på at afskaffe bl.a. starthjælp og pointsystem.



Få dage efter Carsten Jensens ekstreme indlæg i Politiken kunne man læse et referat af hans synspunkter på forsiden af den toneangivende tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung. Jo, minsandten om ikke han turnerede i det store udland med sit særsyn.

Så her kunne man læse, at de »fleste af de såkaldte venstreorienterede havde kopieret VK-regeringens paranoide agenda; at der dermed ikke var et moralsk alternativ til VK-regeringen i sigte«.

Havde Carsten Jensen hørt efter i valgkampen, ville han have vidst, at bedre forhold for asylansøgere og afskaffelse af pointsystem, fattigdomsydelser og andre administrative svinestreger sådan set allerede var en del af pakken, hvis man stemte på Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal.

Så husets nye ejere kan – på denne første dag – godt gå stolte op ad fortrappen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce