Når disse linjer læses, sidder jeg i mit sommerhus. Som ligger i Sverige. Der er lunt og rart, for det er et helårshus. I Sverige må vi danskere nemlig købe både sommerhuse og helårshuse.
Så heldige er svenskerne ikke. De kan glemme alt om at købe et hus i Danmark. Det samme gælder alle andre udlændinge. Hertillands gælder nemlig ’sommerhusreglen’ – et stykke dansk dobbeltmoral, der smager af småt og intet stort har for sig. Samme syn på sommerhusreglen har de på Langeland, en af Danmarks hårdest ramte udkantskommuner, hvor det er svært at få gang i økonomien, og lige så svært at få ressourcestærke folk til at købe øens huse og sætte dem i stand.



























