Vi danskere ser os som en del af verdens grønne, miljøbevidste superliga.
Men glem det. Sådan er det ikke mere.
Vores miljø- og klimadebat er blevet både pinlig, smålig og provinsiel.
Der har nemlig bredt sig den meningsløse præmis, at nye miljøtiltag ikke må ramme nogen gruppe på pengepungen. Og sker det alligevel, er det forslagsstillerne, der har et forklaringsproblem, mens dem, der forsvarer særinteresser per definition har en god sag.
Tag sidste uges forløb om betalingsringen i København. S/SF har foreslået, at bilister, der kører ind i hovedstaden skal betale et beløb, som skal bruges til at forbedre den offentlige trafik og gøre den billigere.
Forslaget giver på alle planer god mening: Lysten til at tage bussen og toget i stedet for bilen øges. Det vil betyde kortere køer, mindre luftforurening, færre lungesygdomme, mindre CO2-udslip etc.
Der har bredt sig den meningsløse præmis, at nye miljøtiltag ikke må ramme nogen gruppe på pengepungen.
Per Michael Jespersen
Ideen er så oplagt og nødvendig, at flere europæiske hovedstæder som Stockholm og London allerede har praktiseret den i årevis. Et lille, bitte skridt i den rigtige retning – men dog et skridt.
Men så går ’av-min-pengepung’-klynkeriet i gang i sidste uge. Det begynder med, at VK-regeringen gør de småpenge, som det vil koste for en bilist at køre ind i København, til storpolitik ved at føre en kampagne med appel til de stakkels, stakkels bilister, der måske skal hoste op med en tyver eller mere.
Det er forventeligt. Men det deprimerende er, at der ikke går mere end få timer, før Vestegnens socialdemokratiske og folkesocialistiske borgmestre springer på og sætter betalingsringen under pres.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S) slår fast, at hans ’borgere’ – læs: vælgere – skal tilgodeses i form af nye parkeringsanlæg.
Denne visionære melding bliver fulgt op af Hvidovres fungerende SF-borgmester Niels Ulsing, som kræver parkeringspladser her og nu (!), mens Rødovres socialdemokratiske borgmester Erik Nielsen i Berlingske forlanger »investeringer for flere hundrede millioner kroner, allerede inden man indfører betalingsringen«.
Og sådan breder det sig fra borgmesterkontor til borgmesterkontor.
Mens smålighedslavinen ruller, er der ikke én omegnsborgmester, der taler om det globale miljø og klima. Sådanne småudfordringer må I en S-borgmesterlogik anno 2011 vige for det altafgørende spørgsmål: Skal min Rødovre-vælger virkelig betale mere end en 20’er for at køre sin bil ind til Rådhuspladsen?
Presset på S/SF virker. Sent fredag eftermiddag er oppositionen nødt til at præsentere en uambitiøs model, der skal berolige omegnsborgmestrene og svække VK-regeringens skræmmekampagne her lige før et valg. Det skal kun skal koste en bilist sølle 0-25 kroner at køre til København.
Herfra skal der lyde et stort tillykke til omegnsborgmestrene, som formentlig har festet igennem i weekenden i carportene i Hvidovre, Ishøj, Rødovre og omegn.
Mens smålighedslavinen ruller, er der ikke én omegnsborgmester, der taler om det globale miljø og klima.
Per Michael Jespersen
Det deprimerende i denne sag er, at den illustrerer, hvor svært det bliver at omstille Danmark på miljø- og klimaområdet, så længe enkeltgruppers snævre økonomiske interesser får lov at dominere.
For hvis en harmløs betalingsring kan skabe så meget ravage, hvordan bliver det så ikke, når vi for alvor skal i gang med den store omstilling af det danske samfund? Med højere miljøafgifter, begrænsninger i danskernes fly- og udlandsrejser, vindmøllepakker, begrænsninger i biltrafikken og energiforbruget osv. osv.
Hvis vi ikke én gang for alle erkender, at omstillingen vil blive dyr og besværlig for enkeltgrupper, så vil ’betalingsringsforløbet’ gentage sig igen og igen og igen i nye variationer. Og dét eksperiment har vi slet ikke råd til.
Derfor skal miljø- og klimadebatten have et løft.
Skriv kommentar