Først en quiz: Hvor mange af de 40 mio. nye job, der blev skabt i USA fra 1985 til 2005, opstod i firmaer, der var mere end fem år gamle? Svar: ingen. Veletablerede virksomheder fyrer nemlig lige så mange mennesker, som de hyrer. Nye arbejdspladser skabes ikke af etablerede mastodonter, men derimod af iværksættere i små nystartede firmaer. Hvis Danmark i de næste år skal genskabe nogle af de 200.000 private job, som er forsvundet under krisen, er der kun én vej frem: at flere entreprenører med originale forretningsideer påtager sig risikoen med at etablere helt nye vækstfirmaer. Desværre er der ikke meget hjælp at hente på Christiansborg: VKO-blokken har med ugens finanslov demonstreret, at jobskabelse prioriteres langt efter yderligere udlændingestramninger og ekstrabevillinger til sygehusene. Og S og SF har med deres luftige forslag om ekstra skattestigninger ikke præsenteret ideer til andet end blot at rykke lidt rundt på stolene og hælde flere penge i det offentlige. Valget mellem blå og rød blok er et valg mellem passivitet og planøkonomi – og ingen af delene vil skabe arbejdspladser. Heldigvis er der liv uden for Christiansborg. Ligesom i erhvervslivet kommer nye politiske ideer fra udfordrerne. I denne uge lancerede fire centrum-venstre-politikere et ambitiøst erhvervspolitisk idéoplæg, der udstiller stilstanden blandt levebrødspolitikerne inde i Folketinget.
Overraskende nok er det den tidligere frontfigur i Enhedslisten Pernille Rosenkrantz-Theil – som nu er socialdemokratisk folketingskandidat – der står i spidsen for et af de mest progressive erhvervsudspil, der er set længe i dansk politik. Sammen med Kim Nøhr Skibsted, Uffe Elbæk og Kasper Fogh Hansen har hun lanceret ’Kvart i tolv’; et udspil, der ikke alene gør op med venstrefløjens traditionelle berøringsangst over for erhvervslivet, men som også udfordrer den blinde tiltro til den bureaukratiske velfærdsstat. Præmissen er enkel: »Ekspansiv finanspolitik er meget langt fra tilstrækkeligt for at løse den krise, Danmark står i«, som det lyder indledende. Og fortsætter: »Det er ikke meningen, at den offentlige sektor skal være større end den private sektor i antal beskæftigede eller forsørgede«. Oprørerne fra midten vil omlægge den nuværende erhvervsstøtte på over 20 mia. kr., så nystartede og sociale virksomheder kan slippe for skat i begyndelsen. Desuden skal landbrugsstøtten udfases. Ideen er ganske enkelt at belønne de firmaer, der tager ansvar for at skabe job: »Fundamentalt er tilbuddet – skaber du nye arbejdspladser, påtager du dig et større ansvar for flere mennesker, skal virksomheden betale mindre i skat. Ideen er så til gengæld, at det offentlige kan bruge færre kræfter på social- eller beskæftigelsespolitiske initiativer, der altid er det næstbedste efter rigtig beskæftigelse«. Udspillet rummer mange flere interessante forslag, der alle forsøger at kombinere friere rammer for nystartede virksomheder med et øget socialt medansvar.
