Den kongelige fødselsdag giver anledning til et lille royality-quizspørgsmål: Med hvilke ord indledes alle love i Danmark? Hvad er anslaget til demokratiet?
Det absurde svar er: »Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt…«. Derpå følger: »Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov«. På papiret fremstår vores love som himmelske nådegaver, eller som dronningens valgsprog lyder: »Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke«. Lovene synes at være faldet oven ned – som Dannebrog eller stentavlerne med de ti bud. Den aldrende soldronning klarer paragrafferne med et pennestrøg og sit ophøjede nådeslys – om det så gælder ’Lov om ændring af lov om campering m.v.’ eller ’Lov om offentligt hasardspil i turneringsform’. Regeringsformen i Danmark er »indskrænket-monarkisk« som det hedder i grundloven, og derfor er det den fredhellige monark, som ’giver’ loven. Og vel at mærke ikke i politikernes domæne i Folketinget, men »på Christiansborg Slot«. Statsrådet samles inde i dronningens hemmelige gemakker. Ministre kommer i royal audiens og indforskrives til at skulle spilde tiden på ceremonier. De folkevalgte underkaster sig frivilligt en feudal etikette, og bukker og skraber underdanigt for Glücksborg-slægtens tronfølgere. I mødet med kongehuset reduceres landets politikere til en flok idioter, der tropper op i ordner og medaljer. »Du er en fin statsminister« I tv-serien ’Kongehuset indefra’, som DR 1 sender for tiden, bliver politikernes stadig mere krybende attitude over for de kongelige udstillet for åbent tæppe.
