0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lars Hedebo: Hvor mange døde i Beijing?

Det ville klæde Kina, hvis vi fik hele sandheden om nedkæmpelsen af studenterne i 1989.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ELIZABETH DALZIEL/AP
Foto: ELIZABETH DALZIEL/AP

»Det er umuligt at tælle hoveder, så længe man ikke vil tabe ansigt«.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ikke fordi der ville være så meget at komme efter, men blot for at se, hvor meget politi og hvor mange sikkerhedsforanstaltninger det er lykkedes de kinesiske myndigheder at fylde ind på pladsen.

Jeg ville prøve at spotte det hemmelige politi, tjekke, om der var optræk til en demonstration, eller om der på nogen anden måde ville være tegn på, at denne dag er helt speciel.

For nøjagtig 20 år siden slog de kinesiske myndigheder hårdt ned på de studenterdemonstrationer, som igennem syv uger havde udviklet sig fra at være protester mod korruption og økonomisk ulighed til at blive regulære krav om demokrati.

Sådan en begivenhed har de færreste stater lyst til at markere, og stod jeg på Den Himmelske Freds Plads i dag, ville jeg derfor ikke kunne se et eneste spor fra det blodige opgør, men blot politi, afspærringer og måske nogle nysgerrige turister.

Alligevel ville jeg gå derhen, for 4. juni står som noget særligt i moderne kinesisk historie. Dels fordi det er lykkedes styret i Beijing at lukke munden på landets prodemokratiske kræfter, dels fordi det er uklart, hvor mange der mistede livet, da kampvognene kørte ind på Den Himmelske Freds Plads om natten til 4. juni.

Der er gået 20 år, og de fleste kinesere har lyst til at lægge de blodige døgn i Beijing bag sig. For mange unge betyder 4. juni ingenting – de er mere optaget af at komme på nettet, komme til udlandet og blive færdige med deres uddannelser end at diskutere fortiden.

Men for de lidt ældre generationer er dagen speciel – hvorfor de kinesiske myndigheder har arresteret mulige uromagere, har skærpet kontrollen med medierne og lukket de sider på nettet, hvor brugerne ville kunne diskutere 4. juni.

Det er måske klogt, for der er vel ingen grund til at rippe op i gamle sår, men så længe regeringen ikke vil lade befolkningen diskutere 4. juni, vil det samme spørgsmål blive ved med at vende tilbage: Hvor mange døde egentlig?

De studenter, der var på pladsen, siger, at 7.000 blev mejet ned, da myndighederne satte tropper fra provinsen ind. New York Times skriver, at mellem 400 og 800 blev dræbt. En gruppe, der kalder sig Mødrene fra Den Himmelske Freds Plads, taler om 186 dræbte, mens den kinesiske regering taler om 241 dræbte.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter