Når man følger den politiske debat, får man ind imellem det indtryk, at efterlønsordningen er støbt af beton.
Eller i hvert fald at et flertal af folketingspolitikerne bilder sig ind, at den er det. I den sammenhæng er det opløftende, at adskillige meningsmålinger de seneste måneder viser, at danskerne er mere realistiske og forandringsparate end deres politikere, som jo burde føre an med ansvarlighed, mod og visioner.




























