En halv million danske kvinder ved intet om deres pension. De aner ikke, hvor meget de indbetaler til pension, og endnu flere ved ikke, hvor meget de vil få udbetalt, når de forlader arbejdsmarkedet.
Det afslører nye tal fra analyseinstituttet YouGov, som netop har lavet en undersøgelse om 18-74-årige kvinders kendskab til deres pensionsforhold. Og kendskabet kan ligge et meget lille sted.
Hver 4. kvinde kender ikke deres månedlige indbetaling, og 4 ud 10 kvinder ved ikke, hvor meget der er at leve af, når lønnen engang stopper. Samme undersøgelse viser, at selv om mændene ikke ligefrem kan kalde sig pensionskloge, så har de væsentligt bedre styr på deres pensionstal.
LÆS OGSÅ
Hvis kvinderne sad på den grønne pensionsgren og bare trygt kunne glæde sig til en voldsom og konstant klirren af pensionspenge gennem pensionisttilværelsen, så kunne kvindernes uvidenhed være fløjtende ligegyldig.
Men netop kvinder kan se frem til slatne og halvtomme pensionskonti. Der er al mulig grund til at have lommeregneren og pensionspapirer fremme en gang imellem for at have styr på de levevilkår, der venter i pensionsalderen.
Ellers risikerer kvinderne at få sig en grim overraskelse, når afskedsreceptionen er overstået og pensionisttilværelsen indviet.
Hver gang en kvinde sparer 100 kroner op i pension, så sparer mændene 160 kroner op, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det gør det blot værre, at kvinder i gennemsnit lever fire år længere end mænd og derfor har brug for flere penge på pensionskistebunden end mænd.
Godt nok kan pensionsordninger være søvndyssende. Men det er til gengæld mareridtsfremkaldende, at danske kvinder er så blanke på deres økonomiske forhold.
Anette Claudi
Vågn op af pensionssøvnen, kære kvinder, og sæt jer ind i jeres vilkår. Det er ikke sandsynligt, at der kommer nogen og redder jer, når I sidder med gråt hår og tom bankbog. Prinsen med lommerne fyldt af pensionspenge kommer næppe pludselig ridende forbi. Det er for naivt og tøset bare at lukke ører og øjne for informationer om pension.
Forskellen på mænd og kvinders løn er blevet mindre. Kvinderne har halet ind. Men så er det dobbelt ærgerligt, at skævheden nu bare er flyttet fra tiden på arbejdsmarkedet til pensionsalderen.
I 2009 blev der alene på individuelle pensionsordninger indbetalt 20,5 milliarder kroner af godt en million danskere. Ifølge Danica Pension indbetalte mændene i gennemsnit 45 procent flere penge til pension end kvinderne. Mændene hensatte i gennemsnit 23.853 kroner, mens kvinderne nøjedes med 16.483.
Indtil januar 2007 var gifte kvinder sikret halvdelen af deres mands pension ved skilsmisse, men loven blev med gode argumenter om ligestilling ændret, så det nu kræver en ægtepagt for at få andel i ægtemandens pension. Kun hvert tiende ægtepar har lavet en sådan aftale. Derfor er kvinder nødt til at tage pensionen i egen hånd.
Vi danskere er så vant til at blive passet på. Men vores personlige velfærd på pensionsordningen sørger velfærdssamfundet altså af gode grunde ikke for.
Det er vores egen opgave, og det betyder, at vi som minimum skal investere noget tid og research, så vi kender vores vilkår.
Godt nok kan pensionsordninger være søvndyssende. Men det er til gengæld mareridtsfremkaldende, at danske kvinder er så blanke på deres økonomiske forhold.
Ligestillingsmæssigt er det nærmest pinligt, at kvinder i stedet bruger deres økonomiske sans og energi på husholdningsbudgettet. I en undersøgelse fra 2010 siger 86 procent af kvinderne, at det er dem, der har styr på indkøbene til køleskabet, mens det kun er 40 procent af mændene.
Måske skulle kvinderne lade indkøbsvognen stå bare en enkelt gang om måneden og så bruge den frigjorte indkøbstid til at studere deres pensionsordning. Det kunne give gevinst på pensionskistebunden.
Måske skulle kvinderne lade indkøbsvognen stå bare en enkelt gang om måneden og så bruge den frigjorte tid til at studere deres pension.
