Hvordan kan det være, at stort set alle typer af værdipapirer er steget i kurs i den globale økonomi i de sidste mange måneder? Det gælder aktier, det gælder både stats- og erhvervsobligationer, ja, det gælder sågar alle mulige former for råvarer, fra olie til guld. Den optimistiske forklaring er, at investorerne tager forskud på det begyndende opsving i en række økonomier, som der er blevet reklameret så meget for. I betragtning af, hvor svagt og spinkelt opsvinget er, er jeg er bange for, at der er en anden langt mere nærliggende og langt mere ubehagelig forklaring. Finanssektoren svømmer i de ufattelige pengemængder, som centralbankerne direkte og indirekte har stillet til rådighed for at afværge det truende sammenbrud i selvsamme finanssektor. Og de penge jager afkast, sådan som penge nu engang gør i den sektor. Et af de mest ekstreme eksempler er den erhvervsgæld i værdipapirer, man kalder nødlidende (’junk bonds’) , altså papirer, der normalt handles til 50 procent eller mindre under pari, fordi udstederne betragtes som meget usikre. Den slags papirer er der ifølge Financial Times næsten ingen tilbage af på det amerikanske marked.
Det skyldes ikke, at papirerne er blevet mere sikre. Vurderingsinstitutterne giver dem stadig meget lave karakterer. Men at jagten efter investeringsobjekter, der giver et højt afkast her og nu, er så intens, at de bliver købt alligevel. De enestående statslige garantier Min frygt er, at vi befinder os i endnu en boble, hvor værdierne ikke afspejler hverken de nuværende eller kommende indtægter, men derimod en enorm pengerigelighed, urealistiske forventninger til fremtiden og fornyet blindhed over for risikoen for, at noget går galt.
