USA har fået sine nationale prioriteter galt i halsen. Det er ikke al-Qaeda og slet ikke talebanerne, der er Washingtons største udfordring, men Kina. Ikke militært, men økonomisk. Finanskrisen er ikke blot et politisk problem for præsident Obama og et personligt for de 10 pct. arbejdsløse i USA, men et nationalt sikkerhedsproblem. USA kan ikke konkurrere med den økonomiske udfordring, Kina præsterer, ikke mindst i Asien, og samtidig fortsætte krigen i Afghanistan. Den koster mellem 100 mia. og 125 mia. dollar hvert år og belaster ikke blot den amerikanske økonomi, men også USA’s troværdighed som supermagt. Ingen politisk ansvarlig i Nordkorea eller i Iran tager amerikanske antydninger om, at alle muligheder er åbne, med andre ord også militær indgriben, alvorligt. De er klar over, at efter at være på vej ud af en krig, der indtil videre må anses for at være tabt i politisk henseende, og efter at være involveret i en krig, der har varet i ti år, og som i år har kostet 700 allierede soldater, deraf 500 amerikanere, livet, er USA ikke til sinds at kaste sig ud i en ny krig. Medens USA således bløder, rejser Kinas ministerpræsident, Wen Jiabao, til Indien, USA’s nærmeste allierede i Sydasien, og tegner kontrakter til et beløb på 16 mia. dollar.
Derefter fortsatte han rejsen til Indiens arvefjende, Pakistan, hvor han bl.a. komplimenterede Pakistan for dets indsats i kampen mod terrorisme, en finte rettet imod USA, der kritiserer Pakistan for at give både al-Qaedas ledelse, inklusive bin Laden, samt den talebanske leder, Omar, og hans hovedkvarter asyl i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Den kinesiske delegation underskrev aftaler om investeringer på 30 mia. dollar. Kinas økonomiske offensiv i Indien og Pakistan fulgte efter præsident Obamas besøg i november i Indien, Indonesien, Japan og Sydkorea. Formålet var at bygge et nyt grundlag for den amerikansk-kinesiske magtbalance i Det Fjerne Østen. Der er i alle fire tilfælde tale om amerikanske allierede og parlamentariske demokratier, der i den seneste tid har været vidne til en voksende kinesisk aggressiv optræden. Obama blev vel modtaget i de fire lande, men det budskab han bragte med hjem var, at en ny amerikansk strategi forudsætter, at USA tager overbevisende skridt til at genoprette den internationale tillid til sin økonomi. I det sidste tiår har USA’s opmærksomhed været koncentreret om at udkæmpe krige, medens Kina har koncentreret sig om at udvikle økonomien. Og i det kommende årti, hvor USA skal forsøge at anlægge en ny strategi i Asien, i konfrontation med Kina, er det pengene, der taler og ikke militær magt. Svækket økonomisk går USA ind i det nye år med et handikap. USA’s allierede føler, at Kina i de seneste år ikke har kunnet stå for fristelsen til at udsætte USA og dets asiatiske allierede for provokationer, i bevidstheden om at USA ville lade dem passere. Da et kinesisk fartøj for nogle måneder siden torpederede en japansk fiskerbåd i farvandet omkring Senkuku-øerne, der er omstridt område, uden at USA gjorde indsigelser, følte Japan, at USA svigtede en allieret.
