Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Digter. Her ses digteren Yahya Hassan, der læser op ved et debatmøde på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose, Odense.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Digter. Her ses digteren Yahya Hassan, der læser op ved et debatmøde på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose, Odense.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ytringsfrihedsnarkomaner«

End ikke Københavns politi kan tvinge Yahya Hassan til at optræde i den danske kamp om ytringsfriheden.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To danske med palæstinensisk baggrund mødtes mandag i Københavns Byret: den 18-årige digter Yahya Hassan og den 24-årige ’IM’. Sidstnævnte, der tidligere er dømt for terror, overfaldt 18. november førstnævnte på Københavns Hovedbanegård. Politiken havde en levende reportage fra byretten:

»Landets mest omdiskuterede poet entrerede retssalen med sort læderjakke og to livvagter fra PET som ekstra overfrakke.

Til venstre for ham sad 24-årige IM med sort fuldskæg og hættetrøje. Allerede fra morgenstunden havde han tilstået overfaldet, hvor digteren slap med en flækket læbe, så normalt ville sagen hurtigt være blevet afgjort med en dom efter den milde voldsparagraf.

Men i går var der mere på spil, fordi politiet mener, at overfaldet ikke bare var tilfældigt, men var motiveret i Yahya Hassans islamkritiske digte og udtalelser«.

Offer og gerningsmand deltog i noget, der handlede om mere end en flækket læbe. Politikens reporter trak perspektivet op: »At 18-årige Yahya Hassan og 24-årige IM skulle komme til at sidde i Københavns Byret på hver sin side af kulturkampen, var ikke givet på forhånd. På overfladen er der mange fællestræk i deres opvækst«.

Kulturkampen, ja. Men hvilken kulturkamp? I det ’danske’ perspektiv drejer det sig om ytringsfrihed, og vi kender ned til mindste detalje positionerne i den kamp. Vi ved også, at kampen har en lang historie med tråde tilbage til historiske danske konflikter, som har handlet om alt muligt andet end ytringsfrihed.

Kampen går tilbage til det moderne gennembrud sidst i 1800-tallet, den har haft skiftende aktører og mange nuancer op gennem 1900-tallet, og vi kender kampens koreografi og aktører lige så indgående som skuespillerne i ’Matador’ – der forresten i høj grad handler om akkurat denne danske, moderne ’kulturkamp’.

Og nu beder vi venligst de to danske med palæstinensisk baggrund om at optræde i vores kære danske kampstykke og indtage et par af de faste roller. Hassan og IM skal være helt og skurk i den aktuelle akt, der hedder ’kampen om ytringsfriheden’. Men de vil ikke, og jeg citerer videre fra Politikens reportage:

»Men selv om de to unge palæstinensisk-danskere har valgt vidt forskellige livsretninger, var det stadig tydeligt, da poeten og den tidligere terrorist i går stod over for hinanden i Københavns Byret, at ingen af dem kommer fra et miljø, hvor det er kutyme at hjælpe ordensmagten. IM tilstod overfaldet, men benægtede, at det havde nogen sammenhæng med Yahya Hassans digte. (…) Da Yahya Hassan satte sig til rette i vidnestolen, blev det hurtigt tydeligt, at han ikke havde tænkt sig at hjælpe politianklageren med at oplyse sagen yderligere. (…) »Hvis han vil overfade mig på gaden, tager vi den derfra. Jeg er ikke bange for et slagsmål. Jeg er ligeglad, hvad der sker med gerningsmanden. Han er ikke mit problem, han er retssystemets problem, han er ytringsfrihedsnarkomanernes problem««.

Vi kender kampens aktører lige så indgående som skuespillerne i ’Matador’

»Ytringsfrihedsnarkomanerne«. Vi bragte faktisk reportagen under stikordet ’Ytringsfrihed’. For os handler ’kulturkampen’ for øjeblikket om denne frihed, og vi insisterer på at forstå Yahya Hassan i vores logik. Og selvfølgelig er det afgørende, at digterens ytringsfrihed bliver forsvaret – også selv om han selv siger, at han er ligeglad.

Men kunne vi alligevel stoppe op et øjeblik og overveje, om der også er et element af navlebeskuelse eller kulturel narcissisme i vores vilje til at tvinge Yahya Hassan ind i en gammel dansk kulturkamp, som faktisk ikke er hans?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et er, at selveste det danske politi og den danske anklagemyndighed forlanger, at han selv og alle andre skal forstå hans digte som læserbreve, hvilket han ret kosteligt afviste i byretten: »Et digt har ikke den opgave at afspejle virkeligheden, så jeg ved ikke, om du kan bruge det i en retssag«.

Et andet er, at hans kulturkamp er oppe imod al den vold, undertrykkelse, falskhed, fanatisme og så videre, han oplever og har oplevet i sit eget miljø. Men vi gammeldanske kidnapper straks hans kulturkamp og gør den til noget, vi kan bruge i vores kære gamle kampe med hinanden.

Og når Yahya Hassan tager til Vollsmose for at diskutere med sine egne og konfrontere dem i hans kulturkamp, så rejser hele det københavnske parnas med og sætter sig på forreste række for ligesom at markere, at det altså er os, der bestemmer, hvad denne her kamp går ud på.

Er vi ytringsfrihedsnarkomaner, der skal have vores daglige fix?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden