Nu ser det så ud til, at vore svenske venner omsider får en regering efter i mere end fire måneder at have klaret sig – aldeles glimrende, i øvrigt – uden. Og tegnene i sol, vind, måne samt grumset efter Zoegas-kaffen tyder på, at det bliver sossernes Stefan Löfven, der kan sætte sig for bordenden og styre Sverige i yderligere fire år – med en kreds af støtter fra midten og en kende ud. Vel at mærke på begge sider.
Der er imidlertid et aber dabei, en mistelten, som ikke endnu er taget helt i ed. Og det er vore naboers gamle venstrefløjsparti Vänsterpartiet, som mangler at beslutte, om man nu også vil medvirke til den socialdemokratiske regerings fortsatte beståen. For andre af denne mulige regerings støtter, fra den borgerlige fløj, har fået skrevet ind i regeringsgrundlaget, at Vänsterpartiet under ingen omstændigheder må få nogen afgørende politisk indflydelse. Det borgerlige Sverige mener nemlig, i øvrigt som det borgerlige Danmark mener om det meste til venstre for Venstre, at vänsterpartisterne er nogle ekstremistiske slyngler, som bare sidder og venter på at kunne se deres snit til at omdanne Sverige til en skandinavisk udgave af Albanien med ugentlige enetaler fra en stor diktatorisk leder, forbud mod stegte sild i lage og Systembolaget som eneste forhandler af både kartoffelmospulver og den gode ketchup fra Findus.
