0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Susan Korrenborg: Det er paradoksalt, at omsorg i familien først anses som reelt arbejde, når det er mændenes opgave

Industriens øremærkede barselstiltag er et dejligt første skridt, men det bekræfter de gamle kønsrollemønstre, det skulle bryde med.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Arkivtegning: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var nogle stolte overenskomstforhandlere, der på kanten til denne uge kunne præsentere en overenskomstaftale for industriens område. Et af de store slagnumre var en udvidelse af den øremærkede forældreorlov til mænd. Fremover har faderen 8 ugers øremærket forældreorlov med løn, mens moderen må nøjes med 5. Herudover byder overenskomsten på 3 ekstra orlovsuger med løn, som forældrene selv kan slås om.

Øremærkningen i faderens favør er et »samfundsønske«, forstod man på Dansk Metals Claus Jensen. »Vi må se på, om der er noget ved det danske arbejdsmarked, som forhindrer, at flere kvinder kan blive ledere og komme bestyrelser«, forklarede han.

Halleluja, tænkte min veldresserede ligestillingshjerne. Men der var noget, som skurrede. Der er nemlig noget grundlæggende paradoksalt i, at vi som samfund først begynder at indse, at omsorgsopgaverne i familien faktisk er reelt arbejde – dejligt, ja, men også hårdt og krævende – når det er mændene, der skal lokkes til at påtage sig det. At vi finder det helt naturligt, at mænd skal have økonomiske gulerødder for at bruge tid på at passe deres børn. At de skal have løn for at påtage sig omsorgsarbejdet i familien, som kvinder i århundreder har udført uden løn. Kvinder har gennem det 20. århundrede kæmpet sig til stadig mere barsel med løn, men de fleste af dem tager fortsat uden at kny store dele af hjemmeperioden på barselsdagpenge med det spæde barn. Industriens overenskomst anerkender altså, at mandens tid er mere værdifuld end kvindens, og at han næppe vil dikke-dikke uden klækkelig økonomisk kompensation.

Industriens parters sikkert reelle ønske om at bidrage til ligestillingen ender med at bekræfte de kønsstereotyper, parterne siger, at de ønsker at gøre op med. Det tegner et billede af, at far fortsat er skaffedyr, før han er kærlighedsgiver. At han er rationel, før han er omsorgsfuld. At the economic man vitterlig er en mand.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter