I mange dage har det været søndag hver morgen, når jeg vågnede. Byen var helt stille, og bortset fra et par ihærdige fugle og måske en radio hos naboen var der ikke en lyd at spore i miles omkreds. Akkurat som de bedste søndage, hvor folk sover længe, og kun få har travlt med at komme på arbejde.
Stilheden indfandt sig nærmest fra den ene dag til den anden. 11. marts holdt statsminister Mette Frederiksen (S) sin tale, hvor hun opfordrede os alle til at gå hjem. Coronaepidemien var over os, så skoler, arbejdspladser, offentlig transport – ja, alt – blev droslet ned. Næste morgen kunne jeg fornemme det i samme sekund, jeg slog øjnene op. Den sædvanlige brummen i baggrunden var væk, og da jeg kom ind i stuen og spejdede ud ad vinduerne, var der ikke en eneste bil at se.
