I dag er der ingen røde faner i Fælledparken eller nogen andre steder i Danmark. Også arbejdernes internationale kampdag har coronavirussen fået ned med nakken.
Jeg plejer ellers at lægge vejen forbi, selv om det efterhånden er blevet en ensom affære. Sidste år mødte jeg ingen, jeg kendte, selv om jeg spejdede ivrigt. Selv i 3F-teltet, hvor der plejer at være gang i den, var der mere stille end sædvanligt, og køen foran boden, der solgte thai-takeaway, var for lang til, at jeg stillede mig op. Foran Socialdemokratiets scene var der de sædvanlige buhråb fra venstrefløjen og den sædvanlige hyldest fra DSU’erne.




























