Jeg var på hospitalet for nylig. Lægen var arrogant og fornærmende. Vores samarbejde blev derefter.
Det gik galt allerede, da hun hentede mig i venteværelset. »Susanne Knorrenborg«, sagde hun. »Hej, jeg nøjes bare med Susan«, svarede jeg kækt med et venligt, lidt skælmsk smil. Hun vrissede, at hun vel ikke var den første, der havde taget fejl af navnet, og jeg smilede afvæbnende mit der-gik-vi-vist-lidt-fejl-af-hinanden-jeg-bliver-ikke-stødt-over-så-lidt-smil.
Det smil fik jeg brug for adskillige gange i den halve time, vi brugte sammen. Men stemningen blev ikke bedre.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar