Min gudmor er død. Med hende forsvandt den sidste i familien, der kunne rense en tarm og stoppe et svin ned i den og få julepølse ud af herligheden. Nu er der ingen tilbage, der kan krydre og presse en rullepølse, så ungerne forstår, at sådan en ikke skal være selvlysende lyserød. Min gudmor tog håndværket med sig i graven. Med hende døde udtryk som: ’Hvis mine svin var lige så grimme som naboens søn, åd jeg aldrig mere sylte’.
Da vi tømte hendes viktualierum, fandt vi hendes sidste sommer. En lang solfyldt, syltet, presset og henkogt sommer. Jeg talte 67 glas og krukker med henkogte blommer, syltede asier, squash, agurker, græskar og rødbeder. Spegede sild, glarmestersild og bidesild. Hindbærsaft, jordbærsaft, hyldebærsaft. Syltetøj og marmelade af alt fra æbler til rabarber. Der var honning fra egne stader. Fryseren var fuld af alt, hvad man kan få ud af en gris – fra inderst til yderst, fra ridset svær til finker.
