Et eller andet sted havde de en pointe, de pietistiske moralister, der var forkæmpere for det spiritusforbud, som endte med at blive indført i USA og gjaldt fra 1920 til 1933. For alkohol i alle dens mange former var – og er – årsag til en hulens bunke menneskelige problemer, man kunne være foruden ved at afskaffe sprut og drukkenskab. Vold, utroskab, faldulykker, gældsætning, armod og elendighed. Alt sammen som følge af fuldskab og misbrug af stærke drikke.
Og der kan – hypotetisk anstillet – ingen tvivl herske om, at skulle en person i vore dage, med den kemiske og medicinske viden, vi er i besiddelse af, komme anstigende og præsentere sundhedsmyndighederne for produkter som øl, vin, gin eller cognac med henblik på salg og markedsføring, ville vedkommende få et nej så rungende som det, et forslag om en vegansk menu ved Venstres landsmøde ville møde i partiets bestyrelse. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der sætter leveren på overarbejde, dræber hjerneceller og svækker sanserne. Venligt, men bestemt ville personen med det geniale indfald blive belært om det uhørt upassende i at forsøge at bygge et marked for den slags op. Det er jo sundhedsfarligt, selv i relativt små mængder.
