Kan I huske heltene fra dengang, corona ramte landet. De talte ikke kun sundhedspersonalet og Mette Frederiksen. Tv- avisen bragte også adskillige indslag fra supermarkeder, hvor kasseassistenterne sad ranke og tog imod betaling for alt fra wc-papir (rigtig meget af det) til ingredienser til trøstespisning og almindelig druk. De satte livet på spil, så vi andre ikke risikerede at dø af sult – eller gå sukkerkolde.
Jeg kan rapportere, at coronakrisen er helt forbi nu. I hvert fald er taknemmeligheden for kasseassistenternes indsats under nul. Der er himmelvendte kundeøjne, når flaskeautomaten ikke virker; der er sure ’så åben dog en kasse til, for helvede!’-råb, og for nylig blev kassedamen i mit lokale supermarked kaldt ’en fed abe’, fordi hun kom til at udlevere den forkerte slags cigaretter. Man kan glæde sig over, at manden, der svinede hende til, tilsyneladende arbejder på en tidlig død, men jeg blev en anelse stødt – over fat shaming og racisme, men først og fremmest over nedladenheden og uhøfligheden.
