For nogle år siden blev en af mine bekendte kørt ned bagfra af en flugtbilist. Det ødelagde hendes ryg. Hun røg på hospitalet og derefter på jobcentret, for hendes hidtidige job som sygeplejerske var blevet en umulighed. Jobkonsulenten kiggede på hende med løftede øjenbryn, så løftede han låget af et lille akvarium, han havde stående på sit kontor, fattede en pind og rørte rundt, så ral og guppy for forvildet rundt. »Lige nu er du den guppy«, sagde han. Således opmuntret, meget lidt hjulpet og fuld af frygt for lignende ydmygelser forlod min veninde jobcentret. Venindeflokken gøs, mens vi trøstede hende.
Jeg tænkte på hende, da jeg for nylig så TV 2-serien ’Håbløst arbejde’. Her følger vi bl.a. Brian, der for 25 år siden fik ødelagt sin skulder, da en kasse væltede ned over ham på lageret, hvor han arbejdede. Kommunen regner tilsyneladende fortsat med at få duelig arbejdskraft ud af ham, selv om arbejdsprøvningen viser, at han ikke engang kan arbejde en time om ugen .
