Da Opec-landene og Rusland, de såkaldte Opec+-lande, i forrige uge besluttede at nedsætte olieproduktionen med to millioner tønder om dagen, var det et pinligt bevis på, hvor meget USA er i lommen på antidemokratiske landes velvilje til at producere den olie, som landet er dybt afhængigt af.
Det var det stik modsatte, USA’s præsident, Joe Biden, havde håbet på, da han for et par måneder siden bed al skam i sig og aflagde Saudi-Arabien et besøg med det formål at bede landet om at holde olieproduktionen oppe, så priserne kan forblive lave.




























