Når et menneske dør, bliver dets omgivelser tilbage. Og når afdøde er en kendt person, bliver omgivelserne så meget desto mere omfattende, proportionalt med vedkommendes gennemslagskraft. Tag nu Lise Nørgaards død den allerførste dag i år. Hun var her, der og alle vegne. I virkeligheden var det vel kun en brøkdel af dem, der følte sig som efterladte, der vitterlig kendte hende, men det er ikke det, der tæller. Det handler om berøringsflade; Lise Nørgaard kendte ingenlunde alle dem, hun havde berørt.
Selv om 2023 ikke har budt på de helt vilde storme, er der væltet ikke så få store træer. For eksempel Ritt Bjerregaard, som i sjælden grad (også for en politiker) formåede at skille vandene, mens hun var i live. Anderledes var det i døden, men måske netop derfor.
