Forfatteren Zadie Smith kalder sin egen generation for selvoptaget. Det er den i så fald med god grund.
En time eller halvanden efter afgang fra stationen i Stockholm sænker toget farten og begynder at køre så langsomt, at man uden problemer ville kunne følge med på cykel.
Jeg lader min bog falde ned i skødet og kigger ud ad vinduet. Så langt øjet rækker, er der marker, skov og himmel. En lille uro rumsterer i kroppen.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
