Går det fremad eller går det tilbage? Kan man overhovedet tillade sig at beklage sig over eventuel tilbagegang, når man er så heldig at leve i et land som Danmark? Selvfølgelig kan man det. Jo længere tid man har levet i et udviklet forbrugersamfund, des klarere ser man det, som er galt.
Litteratur giver ofte et nyt blik på virkeligheden. Den afdøde amerikanske science fiction-forfatter Ursula K. Leguin sagde engang, at »science fiction er en mærkelig realisme, men at virkeligheden jo også er mærkelig«, og det er en god pointe.




























