På et møde i Paris tidligere denne måned fandt Judith Butler, det amerikanske filosofi-ikon, det »historisk korrekt« at betegne Hamas-massakren 7. oktober i fjor som »et væbnet oprør«. Butler, en af Israels flittigste kritikere, blev ombølget af bifald på mødet, hvis sigte var »revolutionær fred i Palæstina«.
Af ord som »oprør«, »revolutionær fred« – og »korrekt«, ikke at forglemme – aner vi et marxistisk tankeunivers. I de kredse rimer væbnet oprør på ’befrielse’, selv om diktatur og frihed sjældent er makkerpar. Enevælde er, som navnet siger, enevælde.




























