For nylig var jeg til Taylor Swift-koncert i Stockholm. Det var en fuldstændig fremragende koncert, jeg er selv stor swiftie, men her flere uger efter er det ikke den musikalske oplevelse, der for alvor har sat sig fast i mig. Det er mere oplevelsen af at have været vidne til et fænomen, som jeg aldrig troede, jeg igen skulle opleve i min levetid.
For der i Stockholm dukkede den monokultur op, som jeg kunne have svoret var død og borte. Og pludselig fik jeg fornemmelsen af, at vi alle igen er endt som en del af det kulturelle proletariat, der har mistet ejerskabet over kulturen.


























