Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er steget med 30 procent fra 2011 og 2012, men kun 5 procent får anerkendt deres problem som en arbejdsskade, det laveste niveau i 5 år.
»Der er simpelthen alt for mange anmeldelser, der aldrig skulle have været afleveret, for der er ikke nogen påviselig forbindelse mellem folks psykiske skader og deres arbejde«, siger Dansk Arbejdsgiverforenings arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig.




























