Der er noget særligt over en grumset æblemost med masser af bundfald, hældt på en flot glasflaske. Noget eksklusivt. I hvert fald sammenlignet med juice på plastflaske, karton eller endnu værre brik. Eller er der?
Politikens test af seks varianter af ufiltreret æblemost/-juice viser, at det gode produkt hverken afhænger af prisen, emballagen, om det hedder juice eller most, eller om der er tale om most fra koncentrat eller ej.




























