Mads Glitnir Jønssonhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Mads Glitnir Jønssonhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Universiteterne og danske forskere styres i stigende grad efter internationale ranglister, men det rykker deres forskning længere og længere væk fra den demokratiske samtale i Danmark. Er det virkelig det bedste for Danmark?

Christoph Ellersgaard: Samfundsforskningen tvinges i en stadig mere international retning. Gavner det Danmarks borgere?

Tegning Mette Dreyer
Tegning Mette Dreyer

Dette indlæg har været længe undervejs. Alligevel tørrer min mund ud, mens jeg skriver det. Jeg ved, at det vil gøre gode og dygtige kolleger skuffede. Særligt i en tid, hvor forskningsverdenen føler, at den må stå sammen mod planløse udflytninger af uddannelser og kritik af hele forskningsfelters lødighed fra det, der engang gik for at være Danmark fineste talerstol, den i Folketinget.

Men den nyfundne politiske interesse for universiteternes placering og forskningsområder får mig til at tænke, at tiden måske er moden til en bredere debat om, hvilken rolle samfundsforskningen (som er den slags forskning, jeg har forstand på) bør spille. Årtiers fokus på ’forskningsexcellence’ og ’internationalisering’ har nemlig brudt den grundlæggende samfundskontrakt, der er mellem borgere og samfundsforskere.

Mads Glitnir Jønssonhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her