Michael Kristensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Michael Kristensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

TV 2’s dokumentarserie ’Håbløst arbejde’ er fjernsyn af den slags, man får ondt i maven over. For behandler man virkelig borgerne sådan i et oplyst demokratisk velfærdssamfund anno 2022?, spørger Henrik Palle i denne klumme.

TV 2-dokumentar er rystende

Bitten VIvi Jensen fik nok af Frederiksberg Kommunes behandling af syge borgere og blev whistleblower og aktivist i stedet for sagsbehandler.
Bitten VIvi Jensen fik nok af Frederiksberg Kommunes behandling af syge borgere og blev whistleblower og aktivist i stedet for sagsbehandler.
Lyt til artiklen

Danmark er et velfærdssamfund. Et land, hvor der ikke er nogen høje bjerge, og hvor få har for meget og færre for lidt, som Grundtvig kvad.

Men sådan er det ikke desto mindre, viser serien ’Håbløst arbejde’, i en del tilfælde over det ganske land, hvis man interesserer sig for de jobcentre, der har til formål at skaffe folk i arbejde efter en social situation. For det blev nemlig på et tidspunkt fastslået som uanfægtelig sandhed, at alt for mange danskere blot blev parkeret på langtidsydelser som førtidspension. Og det kan man ikke have i et gennemprotestantisk samfund, hvor ikke så få ligger og vrider sig søvnløst på lagnerne om natten ved tanken om, at dovendidrikker og døgenigte nyder livet på overførselsindkomst, mens andre må tjene deres brød i deres ansigts sved og knap nok kan få råd til en waleskringle og et glas Kirsberry en gang i mellem.

Michael Kristensenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her