En maskeret trio træder ind i en bank, trækker våben og lader med lav stemmeføring kunder og personale vide, at der ikke vil ske dem noget, så længe de forholder sig i ro og gør, hvad der bliver sagt. Røverne tømmer bankens underjordiske boks og flygter gennem en tunnel, som de har gravet i løbet af flere måneder.
Ja, det lyder unægtelig som et fortærsket omdrejningspunkt for handlingen i en film eller tv-serie, vi efterhånden har set en del varianter af.


























