Lyt til artiklen
Da Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher i 1984 og 1985 regulært kvaste de britiske minearbejderes opstand med en hidtil uset brutalitet fra statsmagtens side, trådte hun i karakter som nykonservatismens handlekraftige Jernlady.
Hun skabte ro på et ellers uroligt og krisetynget arbejdsmarked, så hendes regering uforstyrret kunne gennemføre sin økonomiske politik og dermed lade falde, hvad ej kunne stå. Men hun skabte også – fordi man som en del af konflikten mobiliserede strejkebrydere fra minearbejdernes egne rækker – dybe kløfter i arbejderklassen, såede splittelse og påførte sår, der den dag i dag ikke for alvor er helet.
