En gang kan være et tilfælde. To gange kan måske med god vilje også bare være sort uheld. Men tre gange tyder på et mønster. Et ualmindeligt uheldigt et af slagsen, når det gælder Politiklagemyndighedens behandling af klager over politiets nøgenvisiteringer.
Som Politiken har beskrevet, er Københavns Politi tre gange i det seneste halve år blevet dømt for at have overtrådt menneskerettighedskonventionens artikel 3, som forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. I alle tilfælde tvang politiet anholdte til at tage alt tøj af. I den nu 53-årige tidligere damefrisør Iman Adlounis tilfælde gik det så hårdt for sig, at hun troede, at hun skulle voldtages.
At Københavns Politi har et problem med uberettiget magtanvendelse og ydmygende behandling af borgerne er dybt bekymrende. Endnu værre og voldsomt stødende for retsfølelsen er, at den Politiklagemyndighed, der er borgernes værn over for politiet, i ingen af sagerne fandt grund til kritik. I to sager konkluderede klagemyndigheden, at betjentene ikke havde begået noget strafbart, og at der ikke var grund til at undersøge, om betjentenes adfærd var kritisabel. Helt absurd afviste Politiklagemyndigheden at behandle klagen fra Iman Adlouni, uagtet at statsadvokaten bad dem om det.
Politiet udøver statens magtmonopol og skal derfor kontrolleres meget nøje. Selvfølgelig skal politiet ikke kritiseres unødigt, og betjentene ikke konstant frygte for klager. Men i en retsstat må borgerne kunne forvente, at deres klage over politiet tages alvorligt. Det nytter ikke, at Politiklagemyndigheden viser så stor forståelse for politiets metoder, at klagesystemet bliver nyttesløst. Som politiforsker Adam Diderichsen siger, er det svært at finde noget mere alvorligt end krænkelser af menneskerettighedskonventionens artikel 3.
Direktøren i Politiklagemyndigheden, Charlotte Storgaard, siger, at klagesystemet fungerer »inden for de rammer, der er«. Er det forkert, bør der findes en ny leder. Har hun ret, må systemet laves om. Lige nu beskytter Politiklagemyndigheden mest af alt politiet. Og det er jo ikke ligefrem meningen.
fortsæt med at læse
»Politiklagemyndigheden er ubrugelig«
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

