På storskærmen foran en fyldt sal i Pressen i Politikens Hus tonede et forældrepar frem. I videoen satte de ord på, hvordan pædagog Pernille Kronholm har vendt deres søns liv på hovedet.
»Han var en skal, der ikke længere følte andet end elendighed. I dag har vi en dreng, der er glad og elsker at gå i skole«, lød det.
Tirsdag aften blev de 12 nominerede og de seks prismodtagere af Politikens Pædagogpris fremhævet og hyldet. Her modtog Pernille Kronholm hovedprisen i kategorien ’Social- eller specialpædagogik’ for sit særlige arbejde med unge, der har diagnoser og er ramt af skolevægring.
»Jeg ved egentlig ikke, hvor mange ord der er behov for at sige mere«, sagde Andreas Rasch-Christensen, der er en del af prisens fagpanel, fra scenen efter at have set forældrevideoen.
»Du har bare lige det, den pædagogiske verden efterspørger«, sagde han.
En smilende Pernille Kronholm trådte frem og takkede for prisen. Da hun ved det ene runde bord i salen fik øje på den nye børne-, ældre- og boligminister, Jacob Mark (SF), kom hun med en kæk bemærkning.
»Jeg vil gerne invitere dig til Odense. Jeg har en masse gode ideer til dig«, sagde hun og tilbød sit telefonnummer til ministeren.
Kort forinden var Sille Jacobsen Hvidtfeldt blevet hyldet for sit arbejde med sårbare unge. Her sad særligt en sætning fast hos fagpanelets Mette Skovhus Larsen, der skulle overrække særprisen.
»Du siger, at du agerer det bærende håb for denne gruppe af unge mennesker, der af forskellige årsager ender hos dig«, sagde hun og hev pludselig et opsigtsvækkende citat af Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, frem.
»Under coronapandemien sagde hun til embedsmændene: »Hope is not a strategy«. Men det er håb heldigvis, når det kommer til pædagogik«.
»Der er brug for flere som dig, der aldrig giver op. Du repræsenterer håbet«, sagde Mette Skovhus Larsen.
Velfærdssamfundets helte
De seneste måneder har Politiken sat fokus på et presset pædagogfag, der ofte ikke får den opmærksomhed, faget fortjener. Det satte Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Politiken, ord på i sin velkomsttale til pædagogerne.
»I er velfærdssamfundets egentlige helte. Det er derfor, vi er så glade og stolte over, at vi kan hylde jer i aften«.
»Intet samfund kan føde den næste generation i lighed, men alle samfund kan gøre deres for at give alle børn og unge lige muligheder. Og det er jer, der er de første, der løfter den helt afgørende opgave. En kæmpe respekt for det«, sagde Christian Jensen, da han bød velkommen til det, han kaldte pædagogernes Oscar-fest.
Han fremhævede desuden en af prismodtagerne, Celal Sayir, der »bare passer sit arbejde«, som Sayir har sagt til Politiken.
»I passer ikke bare jeres arbejde. I gør noget enestående for det enkelte menneske i samfundet. Det er ikke bare at passe sit arbejde«, sagde Christian Jensen, der glædede sig til en inspirerende aften fuld af glæde.
»Og I skal bare slå røven igennem stråhatten og nyde den«, lød det fra chefredaktøren.
I sin tale forklarede minister Jacob Mark, at han måtte gøre brug af Søren Pind-reglen for at dukke op til prisfesten, for han var også blevet inviteret til et andet vigtigt arrangement.
»Men man kommer jo til det, man sagde ja til først«, sagde han og rettede derefter fokus mod pædagogfaget.
»Børnepolitik har ikke altid været det, vi kalder high politics. Men nu står det på side 1 i regeringsgrundlaget«.
»Det kan stadig komme bag på mig, at børneområdet ofte bliver set på som ’bare at passe børn’«.
»Udtrykket vidner om, at man ikke har noget, der minder om en forståelse for, hvad der foregår. Pædagogfaget er en dyb faglighed, man uddanner sig til, og som har kæmpestor betydning for menneskers liv i hverdagen«, sagde han.
Ministeren fremhævede desuden nogle af sine kommende opgaver. Her vil en ekspertgruppe blandt andet se på, om der er noget på børneområdet, der stjæler tid fra det pædagogiske arbejde, og som skal skæres fra. Minimumsnormeringerne skal kigges efter, så de er mere reelle ude i virkeligheden, og så skal der kigges på fagligheden, påpegede Jacob Mark.
»Det kræver en faglighed at arbejde med børn«.
En man kan stole på
Senere på aftenen modtog en nervøs Firat Kalkan særprisen i ’Skolefritid’ for at løfte kvaliteten af den pædagogiske praksis, som Andreas Rasch-Christensen beskrev det.
»Du er autentisk. Du er nærværende og god til at skabe relationer. Du er der sammen med dem, det vedrører. Du er aldrig mere end et opkald væk«, sagde han.
Rasch-Christensen nævnte desuden nogle af de ekstra uddannelser, Firat har taget ud over pædagoguddannelsen: diplomuddannelse i kriminologi, lederuddannelse, livredderuddannelse og et speedbådscertifikat.
»Det er svært at finde huller i osten eller ridser i lakken hos dig«, afsluttede han, inden Firat Kalkan tog ordet og takkede for anerkendelsen.
»For mig handler pædagogik først og fremmest om relationer, om at møde børn og unge, som de er. Og at være en voksen, man kan stole på«, sagde han.
Hovedprisen i samme kategori gik til Anne Tinggaard for hendes arbejde i Klubben Peter Fabers Vej i Aarhus. Da Mette Skovhus Larsen havde læst de omkring 30 indstillinger om Anne, kom det bag på hende, hvor mange indstillinger der kom fra nuværende og tidligere unge på klubben.
»Det har jeg ikke prøvet før i samme omfang«, sagde hun.
»Du har givet de unge så meget, og nu får de lov til at give lidt tilbage til dig. Stort tillykke«, sagde Mette Skovhus Larsen.
Efter en klapsalve tog Anne Tinggaard mikrofonen.
»Sandheden er, at jeg står her og modtager en pris, som omhandler andre mennesker. Uden dem var jeg ikke her«, sagde hun.
»I morgen møder jeg ind og gør præcis det samme, som jeg gjorde i går. Jeg giver krammere, og jeg vil være der for de unge og passe mit arbejde, som om jeg aldrig havde stået her«, sagde hun.
Vil kunne erstattes
Til sidst på aftenen blev prismodtagerne i kategorien ’Dagtilbud’ kåret. Rikke Hjort fik en særpris for sit blik for de mindste børn, sin generøsitet med sin faglighed og det faglige ideal, hun står for.
»Du siger selv, at du skal kunne erstattes, ellers er det for sårbart«.
»Det er jo et vidunderligt paradoks at give en pris til en pædagog, der selv insisterer på, at hun kan undværes«, lød det fra Line Buer Bjerre fra fagpanelet.
Til sidst gik hovedprismodtager Celal Sayir på scenen. Ham, »der bare passer sit arbejde«. Egentlig havde han nægtet at holde en tale. Men den gik ikke hos konen derhjemme, så han måtte trække nogle ord op af lommen.
»Jeg vil gerne sige tusinde tak for den flotte pris. Jeg har haft stor glæde ved at arbejde med de skønneste børn, forældre og bedsteforældre i mere end 25 år. Jeg føler mig utrolig heldig«, sagde en rørt Celal Sayir fra scenen.
fortsæt med at læse
