Hvem har ikke drømt sig væk til en anden verden, hvor man som magiker, elver eller magtfuld kriger i et øjeblik var fri af den fysiske verdens begrænsninger? Hvor man kunne flyve, besejre ondskaben og gå på opdagelse efter skjulte skatte – og blive lige den, man ville være, i et univers, hvor kun fantasien satte grænser.
På den måde har rollespil altid været en del af menneskets liv, selv om de fleste primært forbinder det med dedikerede fantasy-fans, der i mytisk udklædning og makeup leger krig i de lokale skove.
Men det er langtfra det fulde billede af en genre, der har været i eksplosiv vækst over det seneste årti. I dag dyrker millioner af mennesker nemlig rollespil på verdensplan. Det foregår bare online.
Væksten kan tilskrives især ét computerspil, der nu fejrer sit 10-års jubilæum. ’World of Warcraft’ blev på kort tid efter lanceringen 23. november 2004 en kæmpe global succes. Over det seneste årti har flere end 100 millioner brugere spillet med, og i 2013 alene indbragte fantasi-universet en milliard dollars i indtægt til den amerikanske udvikler Blizzard, ifølge tal fra spilmarkedsanalytikeren Super Data Research.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.