lis thomsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


lis thomsenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Foto: Kasper Løftgaard

Medierne er fulde af historier om destruktive og kvindehadende drenge og unge mænd. Men faktisk drives hovedparten af ungdomskulturen af unge mænd med langt mere progressive idealer og mere ligestillet adfærd end i tidligere generationer.

Kønsforsker: Panikken over incels og sigma-mænd har ingen rod i virkeligheden

Foto: Kasper Løftgaard
Lyt til artiklen

Bløde værdier og ligestilling er på vej ud, mens mere dystre og destruktive mandeidealer breder sig blandt drenge og unge mænd. Sådan lød hovedkonklusionen i en artikel fra Zetland, der har fanget manges opmærksomhed. Artiklen advarer om, at en ny mandetype er ved at vinde frem: den såkaldte sigma-mand, der af internetfænomenet og antifeministen Andrew Tate er beskrevet som en mand, der har styr på sit liv, dyrker sin krop og udseende og kæmper for at udkonkurrere andre på sin vej. Han går sine egne veje og er ikke en del af en flok. Han er en lonely wolf. Sigma-manden er populær, succesrig, selvstændig, fintuner hver eneste muskel og er optaget af at tiltrække kvinder, samtidig med at han rakker dem ned.

På sociale medier er der er udbredt panik over det omsiggribende had og den stigende trussel. Sigma-typer er tilsyneladende overalt i kulturen. Det samme er såkaldte incels, altså mænd, der er vrede over at være i ufrivilligt cølibat. Panikken er ikke blevet mindre, efter at Netflix-serien ’Adolescence’ har ramt lige ind i debatten om internetfænomenet Andrew Tates påvirkning af unge og om unge mænds påståede modstand mod ligestilling. I serien følger vi den 13-årige Jamie Miller og andre drenges færden på onlinefora, der bruger et særligt kodesprog om kvinder, venskaber, sex og mandehierarkier. Inspireret af retorikken ender Jamie med at dræbe en kvindelig kammerat, som mobber ham.

lis thomsenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her