Det var noget af en bedrift, da det i 1947 lykkedes den legendariske pilot Chuck Yeager som den første i verden at flyve med overlydshastighed og bryde lydmuren med et ordentlig knald.
Nyheden gik verden rundt, for på det tidspunkt var man ikke sikker på, om en flyvemaskine ville kunne klare den øgede luftmodstand, turbulensen og ikke mindst mødet med lydmuren.
Der er en god grund til at dvæle ved den historie i dag, for et fransk forskerhold har afsløret, at man også bryder lydmuren, når man popper en flaske champagne med et ordentligt knald, og at det til forveksling ligner den måde, som en jagerfly bryder lydmuren på.
Forskerholdet, som selvfølgelig kommer fra Université de Reims Champagne-Ardenne, er kommet frem til resultaterne ved at filme en flaske champagne, mens den popper, med et højhastighedskamera, som tog 12.000 billeder i sekundet.
På den måde har de kunnet analysere, hvad der sker i det øjeblik, hvor den indesluttede gas i flaskehalsen, som består af CO2 og en lille smule vanddamp, får champagneproppen til at poppe, og gassen blæser ud af flasken med en hastighed på 2.400 kilometer i timen, der er næsten to gange lydens hastighed, og som presser den flyvende korkprop op på en tophastighed på mellem 60 og 70 kilometer i timen.
Chokbølge i champagnetågen
På filmen kunne forskerne se, hvordan det pludselige tryk- og temperaturfald ned til -90 grader, fik CO2 og vanddamp til at kondensere til en tyk tåge i et blåt skær med iskrystaller blot et millesekund efter, at proppen havde forladt flasken.
Men det var et andet fænomen i tågen, som i den grad stjal forskernes opmærksomhed. De kunne se en choklinje i tågen, som man kender fra udstødningen fra en jagerfly, når den flyver over lydens hastighed og bryder lydmuren.
»Vores eksperiment viser ganske uventet, at man kan drage en parallel mellem det at poppe en flaske champagne og det, der sker i udstødningsgassen fra en jetjager, der bryder lydmuren. Desværre er fænomenet med champagneflasken usynligt for det blotte øje, fordi det sker på under en tusindedel af et sekund. Men forhåbentlig vil folk føle sig rørt og bevæget af den skønne videnskab, som gemmer sig i en flaske champagne eller andre mousserende vine, næste gang de nyder et glas bobler og tænker på, at de ved den bragende åbning af flasken brød lydmuren«, siger Gérard Liger-Belair fra Université de Reims Champagne-Ardenne, som har stået i spidsen for eksperimentet, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science Advances.
Seniorforsker Robert Mikkelsen fra DTU Vindenergi, der er ekspert i vindmølle-aerodynamik, og som ikke har deltaget i det aktuelle studie, er imponeret over de franske forskeres evne til at analysere videnskaben bag en poppende champagneflaske i så høj en detaljeringsgrad.
»De kommer med nogle fine forklaringer på, hvad der sker, når en stærkt komprimeret gas blæser ud af en champagneflaske, og opdagelsen af choklinjen i den udstrømmende gas er et sikkert vidnesbyrd om, at gassen via den høje hastighed er brudt igennem lydmuren, som vi kender det fra et jagerfly eller et projektil fra en riffel. Det vil nok få de fleste mænd til at føle, at det nu er ekstra potent at skyde en champagneprop op i luften ved festlige eller romantiske lejligheder. Det er jo ikke hver dag, man bryder lydmuren«, siger Robert Mikkelsen.
Interessant for champagnenørder
Opdagelsen er ifølge den danske seniorforsker interessant rent grundvidenskabeligt, men han tænker, at det næppe vil få de store anvendelsesmuligheder.
»Det er helt sikkert interessant for champagnenørder og nyttig viden i den forbindelse, men jeg tror ikke, at man i fremtiden som gæster på en restaurant vil møde en vintjener, der vil teste champagnens kvalitet ved at filme den poppende champagneprop med et højhastighedskamera«, siger Robert Mikkelsen.
Lige nu glæder Gérard Liger-Belair sig blot over, at de har afsløret et fascinerende fænomen, når gassen blæser ud af en champagneflaske, som de fleste har oplevet i deres liv. Men han håber også, at den nye erkendelse måske kan få champagne-kvaliteten til at nå nye højder.
»Fremstilling af champagne er en tre århundreder gammel tradition, men den udvikler sig hele tiden og kræver konstant up to date teknologisk viden. I dag er champagnefremstillingen således en skøn blanding mellem gammel tradition og moderne teknologi. Vores lille hold af champagneforskere gør vores til at udvikle teknologien«, siger Gérard Liger-Belair.
På spørgsmålet om, hvordan forskerne har tænkt sig at fejre deres nye opdagelse, er svaret klart.
»Det vil jeg fejre med en af mine bedste magnumflasker af gammel årgang. Jeg elsker nemlig gamle champagner. Men jeg bryder næppe lydmuren, når jeg popper proppen af, for de taber en del tryk under med deres lange lagringstid«, siger Gérard Liger-Belair.
Videnskabsredaktøren på Politiken vil til gengæld gerne garantere læserne, at forskningsnyheden skal fejres i denne weekend med en flaske champagne af yngre årgang, for hvem vil ikke gerne bryde lydmuren på en lørdag til en gang sushi?
DOKUMENTATION: Under-expanded supersonic CO2 freezing jets during champagne cork popping, Liger-Belair et al., Science
fortsæt med at læse
