Gitte Løychehar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Gitte Løychehar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
De mindst ressourcestærke indvandrere og flygtninge tumler rundt i uddannelses- og aktiveringssystemet uden at nå nogen vegne. Civilsamfundet ville kunne hjælpe dem til en bedre fremtid.
Frustrerede lektiehjælpere:Her er 4 håbløse danskopgaver, som flygtninge skal løse
Vi er en gruppe frivillige hjælpere i en sprogcafé, hvor voksne flygtninge og indvandrere læser de lektier, de får for på deres danskhold. Gang på gang undres vi over de meget vanskelige opgaver, eleverne møder frem med. Mange af dem vil selv etniske danskere ikke kunne klare.
Vi har siddet med en elev, hvor der i opgaveteksten blev fortalt om en kvinde, der skulle ’klare’ suppen – vores gæt er, at etniske danskere under 50 år ikke kender det udtryk. En anden gang skulle en elev analysere Benny Andersens digt ’Mit liv som indvandrer’, der handler om ’indvandringen’ fra et tropisk hjemsted med 38 grader i et 2-liters ocean (fostertilværelsen) til 20-21 grader på en fødestue.
Gitte Løychehar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.
