»Jeg tror slet ikke, at den brede befolkning har forstået, hvad det er, vi allerede er i gang med at give afkald på«, siger Christiane Vejlø, der er tech-ekspert, fremtidsanalytiker og forfatter til den nye bog ‘Pinlige onkler – og andet vi får brug for i en fremtid med ai’.
Bogtitlen får det til at lyde uskyldigt, men tag ikke fejl: Debatten om ai har hidtil primært handlet om stjålne job og snyd i gymnasieopgaver, men der er noget langt mere eksistentielt på spil, mener fremtidsanalytikeren.
»Det er selve vores menneskelighed, der er til forhandling i de her år. Måske menneskeheden som sådan. Der er en ganske stor sandsynlighed for, at vi slet ikke eksisterer om 100 år«, siger hun.

