Politikens leder (24. marts) tøver ikke med at placere skylden for den globale coronakrise hos Kina, og den er stærkt kritisk over for såvel den kinesiske regering som individuelle kineseres forsøg på at afhjælpe covid-19-pandemien i andre dele af verden. Ud fra en idé om Kina som arnested for covid-19 promoverer Politikens leder det synspunkt, at hvis bare kineserne havde haft »styr på deres fødevarehygiejne« eller formået at nedkæmpe virussen, så ville der ikke eksistere noget problem i dag.
Lederen kulminerer med en opfordring til vestlige lande om at få »styr på sagerne«, fordi det »er nu kampen om fremtidens verdensorden finder sted«. Tilsvarende anklager mod Kina er blevet fremført i andre medier, som f.eks. i programmet P1 Direkte (21. marts), der blev indledt med ordene: »Hvornår stiller vi Kina til ansvar for tusinder af døde, millioner af syge og for at have smadret verdensøkonomien?« Og i TV 2’s ‘oplysningsvideo’ bruges en illustration af en kineser med skæve øjne, der skal til at spise flagermus og slanger. Videoen ledsager tv-kanalens råd til forældre om, hvordan de kan tale med deres børn om covid-19.Den nat vores familie skulle vælge mellem Frederiksen og Trump lå vi lysvågne
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.