Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Coronapandemien bølger hen over jordkloden, men vi er ikke uforberedte. Det var vi derimod for 102 år siden, da den spanske syge slog 20-40 millioner mennesker ihjel på verdensplan. Politiken rapporterede også dengang fra et land i knæ, men bagatelliserede sygdommen på et alt for tidligt tidspunkt, ligesom også politikere og myndigheder gjorde. Meget af den viden, vi har i dag om pandemier, er erfaringer fra sygen, der ramte os i 1918.
Den spanske syge var alle pandemiers moder. Lige nu trækker vi på erfaringerne med den
Den gamle rigsdagsbygning i Fredericiagade i København blev indrettet til nødlazaret under den spanske syge. Politikens fotograf Holger Damgaard var forbi 1. januar 1919. Trods de mange døde, var pandemien dog sjældent forsidesstof dengang. Foto: Holger Damgaard/POLFOTO
En ung kvinde vaklede ind ad porten til Garnisons Hospitalet tæt på Kongens Have i København. Det var en julidag i midten af 1918. Mathilde Nielsen, som kvinden hed, var sygeplejerske og havde ansvar for de militære patienter på Sølvgade Kasserne, der var blevet ramt af den nye mystiske influenza. I to nætter havde Mathilde Nielsen passet sin vagt på trods af feber, hendes tilstand var nu forværret, og hun indfandt sig for at melde sig syg.
Den 35-årige kvinde fra Valby nåede dog aldrig hjem i sin egen seng igen. Hun blev indlagt på hospitalet, og ikke længe efter døde hun.
Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.
