Er der nogen, der har set den? Den plejer ellers at være let at få øje på. Fylde og forme. Være til stede. Nærmest til at smage. Altså den politiske dagsorden. De samfundsspørgsmål, som danskerne taler om.

Det, vi taler om over den forslidte leverpostejmad i skurvognen. Eller i den lokale fodboldklub. Eller med familiens berusede moster sidst på aftenen, hvor alle på den ene side tænker, at hun burde være gået hjem, men på den anden side luner sig med for én gang skyld at høre sandheden fra fulde folk og ikke bare børn. Hvad der er for dårligt, og hvad nogen skal gøre noget ved. Nu!