Grand Teatret A/Shar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Grand Teatret A/Shar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Biografaktuelle ’Kvinde på krigsstien’ leger kispus med konventionerne inden for filmlyd og filmmusik, skriver lyddesigner Peter Albrechtsen i denne klumme.

Tonemesterens lydklumme: I ’Kvinde på krigsstien’ er øret også på krigsstien

Lyt til artiklen

Ude af øje, ude af sind. Dette gamle ordsprog kunne nærmest være en form for mantra for både filmlyd og filmmusik: Det er den mest usynlige del af filmen, og mens billederne helt per automatik kalder på opmærksomheden, er publikum langt mindre bevidste om, hvor meget ørerne betyder for filmoplevelsen, simpelthen fordi man ikke ser, hvad dælen komponisten og lyddesigneren laver.

Eller sådan plejer det at være. Men ikke i premierefilmen, den islandske ’Kvinde på krigsstien’, hvor al filmmusikken spilles af musikere, der optræder i selve scenerne – i skikkelse af enten en islandsk trio eller et ukrainsk kvindekor. Uanset om vi er ude i vildmarken, på gaden eller oppe på et tag, er de kære musikanter – inklusive komponisten David Thor Jonsson – med i baggrunden, ja, til tider indtager de endda forgrunden, selv om de er usynlige for skuespillerne.

Grand Teatret A/Shar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her