Maj er så smuk en måned. Solen vender tilbage, syrenerne springer ud, og det samme gør vi mennesker. Alt virker så håbefuldt i foråret og den spæde sommer, som et løfte om gode tider. Det er en dejlig følelse, især når verden virker krigerisk og truende.
Jeg er så heldig at have et stort barn, som har meddelt, at han vil konfirmeres kirkeligt. Først skal han dog døbes, for hans far og jeg afholdt ’navneråb’ i stedet for navnedåb, da han var baby, så han selv kunne vælge. Livet er jo fyldt med valg, og her er et af de første store. Jeg traf selv samme valg i hans alder, først voksendåb og så konfirmation. Omkring mig forstod min venstreorienterede, lettere flippede familie intet af mit valg. Hvorfor vil du dog konfirmeres? Være medlem af folkekirken? Døbes?
