Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Asien-kommentator og økonomiprofessor ved Yamanashi Gakuin University i Japan. Fast skribent i The New York Times
To kulturelle faktorer kan være med til at forklare, hvordan en naturlig forekomst af en enkelt virus, der smitter et enkelt pattedyr, er eksploderet til at blive en global sundhedskrise.
Asien-kommentator:Derfor begyndte corona-udbruddet netop i Kina
Den sygdom, der er forårsaget af den nye coronavirus, har fået et navn: covid-19. Det tog sin tid. Virussens genom blev kortlagt inden for et par uger efter, at den dukkede op, men i adskillige uger derefter vidste vi ikke, hvad vi skulle kalde den sygdom, virussen forårsager.
Nogle kaldte den en overgang ’Wuhan-lungebetændelse’ efter den storby i det centrale Kina, hvor man opdagede de første smittede mennesker. Men Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der har navngivet covid-19, fraråder at opkalde sygdomme efter steder eller personer, fordi det kan føre til »utilsigtede negative konsekvenser ved at stigmatisere bestemte samfund«.
Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.
