0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
Ofte søgte emner:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Log ind Køb abonnement

    • De fyrede

      Elises fyreseddel blev revet i stykker. »Så skulle jeg gennem så mange kvaler«

    • De fyrede

      Rikke flyttede til den anden ende af landet og blev fyret

    • De fyrede

      Claus overvejer at blive hundekonsulent eller ejendomsmægler

    Alt om De fyrede
Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Foto: Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

I midten af det 20. århundrede blev det kutyme at spise torsk til nytår. I dag er det langtfra alle, der spiser torsk nytårsaften.

Forbrug og liv 31. dec. 2016 kl. 13.01

Signe Aarestrup

Journalist
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor spiser vi torsk, skyder med krudt og tager sjove hatte på nytårsaften?

Vi har mange traditioner til nytår, men hvordan er de egentlig opstået? Lørdagsliv har set lidt nærmere på de ritualer, der knytter sig til skiftet til det nye år.

Forbrug og liv 31. dec. 2016 kl. 13.01

Signe Aarestrup

Journalist
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Champagnen flyder, kransekagen er sat på bordet, og raketterne lyser himlen op i en regn af farver. I gammel folketro forbindes overgange altid med noget særligt, og ofte er der tilknyttet bestemte ritualer.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her

Allerede abonnent? Log ind


Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

  • Politiken Live

    Lærer til lærer: Demokrati er noget, man gør

    Politiken og Lundbeckfonden inviterer folkeskolelærere på kursusdag. Her stiller vi skarpt på, hvordan demokratisk dannelse i praksis kan integreres i undervisningen.

    Tilmeld dig her

    Billetgebyr: 10 kr.

    Depositum: 50 kr. (tilbagebetales efter endt deltagelse)

  • Politiken Plus

    Giv stemningen på terrassen et pift: Glaslanterne med 100% solcelledrevet LED lys

    Sonnenglas er en miljøvenlig, energibesparende og dekorativ lyskilde.

    Se mere
  • Politiken Plus

    Få rabat på din sommerlæsning: Spar 20 % på Saxo Premium som Politiken-abonnent

    Læs mere

  • Hør podcast: »Jo flere lag man skræller af, jo vildere bliver historien om mordet på Stine Geisler«

    Men hvorfor har netop det mord på en 18-årig pige sat sig så dybe spor hos så mange?

    Hør podcasten her

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Du lytter til Politiken

    1. juli: Når mafiaen spiller fodbold - og snyder
    1. juli: Når mafiaen spiller fodbold - og snyder

    Henter…

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden