0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvorfor spiser vi torsk, skyder med krudt og tager sjove hatte på nytårsaften?

Vi har mange traditioner til nytår, men hvordan er de egentlig opstået? Lørdagsliv har set lidt nærmere på de ritualer, der knytter sig til skiftet til det nye år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Foto: Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

I midten af det 20. århundrede blev det kutyme at spise torsk til nytår. I dag er det langtfra alle, der spiser torsk nytårsaften.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Champagnen flyder, kransekagen er sat på bordet, og raketterne lyser himlen op i en regn af farver. I gammel folketro forbindes overgange altid med noget særligt, og ofte er der tilknyttet bestemte ritualer.

Det ser vi for eksempel til konfirmationen, der symboliserer overgangen fra barn til voksen, og ved brylluppet, der markerer skiftet fra ugift til gift. Og det samme gælder for den fest, der markerer overgangen til det nye år, og som vi har fejret herhjemme siden omkring år 1700.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce