Et af udfordringerne ved fluefiskeriet er selve kastet, det kan være kluntet - eller enormt elegant.
Foto: Lasse Kofod

Et af udfordringerne ved fluefiskeriet er selve kastet, det kan være kluntet - eller enormt elegant.

»Gud skabte kvinden og derefter havørreden«

For nogle rimer efterår på kastanjedyr og æblerov. Men for en lystfisker rimer det på havørredfiskeri i verdensklasse. Sidste weekend var 70 fluefiskere samlet til fiskefestival på Møn.

Ja, jeg har feltspaden med«, joker Keld, da Niels ringer til ham. Spaden skal åbenbart bruges til at slå mig ihjel med, efter at vi har fisket på en af Møns hemmelige fiskepladser. En lystfisker holder kortene tæt ind til kroppen, og en fotojournalist er dårlig til at holde på en hemmelighed.

Vi er på vej til Møn Session 2017. Det er en slags fiskefestival, der fokuserer på fluefiskeri efter havørred. Fluefiskeri er en fisketeknik, der kræver specielt grej. Linjen kastes i store buer, som en slags pisk, for at få fluen ud i vandet. Fluerne er små imitationer af for eksempel rejer, tanglopper eller småfisk. De er lavet af fuglefjer, pels og kunstmaterialer, der i et sirligt mønster bundet på en fiskekrog ender med at efterligne naturlig havørredføde.

Når man kommer op i højden kan man spejde efter nye fiskespots. Tangbælter og store sten er tegn på gode steder at fiske.
Foto: Lasse Kofod

Når man kommer op i højden kan man spejde efter nye fiskespots. Tangbælter og store sten er tegn på gode steder at fiske.

Niels Lagergaard Pedersen, der kører bilen, er egentlig uddannet biolog. Men efter et job med alt for meget kontorarbejde gjorde han sin hobby til sin levevej. Nu er han fiskeguide og arbejder for Fishing Zealand, et tværkommunalt projekt, der skal udvikle bæredygtig lystfiskerturisme.

»Havørreden er kongen over dem alle. Gud skabte kvinden og derefter havørreden«, siger Niels. En fisk på 2-3 kilo og opefter betegnes som en flot fisk. Men al fiskefangst er en sejr, mener Niels: »Hvis vejrforholdene er dårlige, og fiskene ikke er i bidehumør, så behøver de ikke være store«.

Fluefiskeriet er noget, Niels sætter særlig pris på: »Alle fluefiskere er medlem af et specielt sammenhold. Som fluefisker lærer man hele tiden en ny flue, en anden kasteteknik. Jeg har fisket i 25 år og bliver aldrig færdig«.

Frederik 'Laks' Lorentzen har en rejeflue tatoveret på sin arm. Sådan en kan næsten altid fange fisk.
Foto: Lasse Kofod

Frederik 'Laks' Lorentzen har en rejeflue tatoveret på sin arm. Sådan en kan næsten altid fange fisk.

En flueæske skal indeholde alt fra klassiske reje- og tangloppe imitationer til tobis eller kutlingfluer, for nogle dage går havørreden kun efter ét bestemt fødeemne.
Foto: Lasse Kofod

En flueæske skal indeholde alt fra klassiske reje- og tangloppe imitationer til tobis eller kutlingfluer, for nogle dage går havørreden kun efter ét bestemt fødeemne.

På stranden kan man næsten altid finde lidt brænde til et kaffebål.
Foto: Lasse Kofod

På stranden kan man næsten altid finde lidt brænde til et kaffebål.

Fisk i badekarret

Niels og jeg ankommer til den hemmelige plads. Keld står 100 meter til venstre for parkeringspladsen. Det ligner enhver anden dansk strand med lidt hybenrose, lidt sten og meget sand. Længere væk skvulper et par hundrede måger rundt i bølgerne.

Men har man lystfiskerbrillen på, er der noget specielt ved stedet. Kigger man ned i vandet, ser man først en lys sandbund. Glider blikket længere ud mod horisonten, ser man et stort mørkt tangbælte. Her er vandet dybere end på sandrevlerne. Et sådant dybt tangbælte kaldes et badekar på lystfiskersprog, og det er i sådanne badekar, havørrederne ofte jager. Niels vader ud, til han står i vand til hoften, og begynde at kaste fluen ud. Kort efter råber han op. Stangen står i en spændt bue, og 15 meter fra ham bruser vandet af en kæmpende havørred. Kort efter er den blevet udmattet af kampen og glider ind i Niels’ hånd. Selv om han har fisket i 25 år, står hans smil fra øre til øre.

Da solen begynder at gå ned, smutter vi tilbage mod bilen.

»Nu skal det blive godt med noget humle«, siger Niels og kører mod Møns Klint Camping, hvor Møn Session foregår. Aftensmaden er klar, baren er sat op, og bandet Workers In Songs holder lydprøve. Rundtom går snakken om dagens fiskeri. Der er historier om fisk på både 3, 4 og 5 kilo. Det er ikke uden grund, at Møn har ry for at levere store havørreder. Det dybe vand rundt om halvøen lokker silde- og tobisstimer tæt på kysten, og de store havørreder følger trop. Et andet stort samtaleemne er utætte waders. »Ja ... der findes dårlige waders, og så findes der rigtig dårlige waders«, lyder det fra en i flokken.

En balletdanser på kysten

Katrine Kirk er formodentlig den grønneste fisker på festivalen. I maj fik hun for første gang en fluestang i hånden.

»Jeg er træt af, at folk gror fast, når de bliver voksne, og ikke vil prøve noget nyt«, siger Katrine. Hun fyldte 50 år i foråret og havde ønsket sig en fluestang i gave.

Men lysten har hun haft længe.

»Som barn boede jeg i storbyer rundtomkring i verden. Og en sommer var vi på ferie i Yosemite Nationalpark. Jeg husker, at jeg står og kigger ned i en grøn, klar flod. Solen danser rundt i vandet, og der er et bassin med sandbund. Pludselig ser jeg to store fisk på bunden, og jeg blev vildt fascineret«.

For 5 år siden begyndte hun at arbejde som kok en måned om året i en jagthytte i Montanas bjerge.

»Pludselig gik det op for mig, at naturen jo også er tilgængelig her i Danmark. Jeg søgte en ro, og den kunne jeg få gennem fiskeriet. Jeg arbejder på et kontor, og alt arbejdet foregår i mit hoved. Men jeg har brug for at komme ud af hovedet og ned i min krop. Det kan fluefiskeriet«, siger Katrine.

Joel Alter genudsætter en havørred i gydedragt. Om efteråret skifter ørreden fra blank til gulbrun når de skal op i åerne for at gyde.
Foto: Lasse Kofod

Joel Alter genudsætter en havørred i gydedragt. Om efteråret skifter ørreden fra blank til gulbrun når de skal op i åerne for at gyde.

En havørred har ladet sig narre af den lille flue, der går under navnet Guldbassen.
Foto: Lasse Kofod

En havørred har ladet sig narre af den lille flue, der går under navnet Guldbassen.

Havørredens lyserøde kød er velkendt for sin gode smag.
Foto: Lasse Kofod

Havørredens lyserøde kød er velkendt for sin gode smag.

Hun har tidligere danset ballet. »Jeg elsker graciøse bevægelser. Og når man ser en, der har styr på sit fluekast, hvor linen bølger og danser mod himlen, er det simpelthen så smukt«.

Og kastet er måske det mest udfordrende inden for fluefiskeri. For at komme rigtig i gang arrangerede Katrine et kastekursus med sin far, en ven og Katrine selv som deltagere. Om formiddagen trænede de den basale kasteteknik på en græsplæne, og om eftermiddagen var de på kysten for at prøve fiskeriet af i praksis. Katrine har ikke fisket meget hen over sommeren, men nu sidder hun blandt erfarne fluefiskere, og hun glæder sig til at fange den første havørred. »Jeg har ikke engang smagt havørred. Jeg har alt til gode, og det bliver så godt!«. Nu er hun tilmed i gang med at arrangere et kastekursus for kvinder. Foruden at være den nyeste fluefisker på festivalen er hun også den eneste kvinde.

Man ved ingenting

Det er ikke kun for nybegyndere, havørreden er en drilsk fisk. Som en sur teenager kan dens humør skifte fra time til time.

Lørdag formiddag står Joel Alter og Frederik ’Laks’ Lorentzen på Nordfeldt, et hotspot på Møns nordkyst. De er begge erfarne fluefiskere. Tre andre fiskere står og fylder på pladsen. Joel og Frederik diskuterer, om de skal et andet sted hen at fiske, da en stor havørred pludselig springer fri af vandet. Begge løber de ud. Fisken sprang langt ude, så der skal vades dybt, og der skvulper da også lidt vand ind i wadersene. Men på 7. kast får Joel bid. Efter 10 minutters tovtrækning står han med en fisk på 2,3 kilo. Kort efter får han to små havørreder. De store havørreder bliver ved med at springe op af vandet, 20 meter fra hvor han står. Han skifter flue 20 gange og prøver forskellige teknikker, noget, som plejer at virke, har han erfaret efter mange år som fluefisker. Men de teenagesure havørreder vil simpelthen ikke lege med.

De kalder sig Fin Followers. Det er i alt fem unge gutter, der producerer film, blogger og fisker løs kloden rundt.
Foto: Lasse Kofod

De kalder sig Fin Followers. Det er i alt fem unge gutter, der producerer film, blogger og fisker løs kloden rundt.

Dagen efter konkluderer Joel: »Når man tror, man ved noget om havørreden, så finder man ud af, at man ingenting ved«.

Du kan læse mere om fluefiskeri efter havørred på bloggen seatrouting.com og finde gode fiskepladser på ifish.dk/fiskepladser

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce