Tegning: Mette Dreyer
Forbrug og liv

Litteraturen heler: Måske er bøger den nye mirakelmedicin

Vi henter trøst, ro, glæde, fortabelse og ny erkendelse i romaner og digte, hvor selv en enkelt sætning kan give sprog til følelser, vi ikke selv finder ord for. Biblioterapi er på vej frem i Danmark og Norden, hvor der bliver forsket i litteraturens lindrende effekt, når vi læser alene og sammen.

Forbrug og liv

Måske har du selv oplevet det – at læse en roman, der gør noget ved dig. Får dig til at sætte spørgsmålstegn ved forskellige dele af dit liv, mennesker og problemstillinger – eller giver dig svar. Vækker din nysgerrighed og undren eller giver dig glæde, tryghed og trøst, når den ’rigtige’ verden føles kaotisk.

Sidstnævnte oplevede 41-årige Louise Holmegaard Rosendahl, da hun i en periode led af voldsom angst, men fandt et trygt ståsted i at læse.

»Bøgerne var en måde for mig at trække mig tilbage, men hvor jeg stadig havde følelsen af at foretage mig noget. Jeg kunne ikke holde ud at se tv, det stressede mig, men hvis jeg kunne ligge i soveværelset og læse, så kunne jeg holde det ud. Min angst var temmelig voldsom, så det var vigtigt, at det, jeg læste, ikke var for dramatisk eller pressede mig. Det skulle være en overskuelig historie, et rart univers at være i, hvor jeg kunne stole på, at der ikke ville dukke noget op, som jeg ikke ville kunne håndtere. Det blev utroligt vigtigt for mig, at jeg hele tiden havde en bog af den type, jeg kunne læse i«, fortæller hun.

Louise Holmegaard Rosendahl fandt lindring i skønlitteraturen og bekræfter det, som forskningen på området peger på: at det ofte hjælper at læse – ikke selvhjælpsbøger, der stiller krav og kræver handling, men romaner, noveller og digte, der beskriver mennesker, steder, følelser og dilemmaer, vi kan spejle os i, forsvinde i eller slet og ret bare nyde.

»Biblioterapi bidrager til bedre helbred og øget velbefindende, og både min og andres forskning på området har påvist positive effekter som bedre håndtering af svære følelser, bedre forståelse af sin egen og andres livssituation, øget psykisk velbefindende, mere selvtillid, bedre kommunikationsevner, større overskud til at udføre hverdagsaktiviteter og færre smerter. Der er altså aspekter ved læsning, som påvirker både det fysiske, sociale og psykiske helbred«, siger litteraturforsker ved Göteborgs Universitet, Cecilia Pettersson, der står bag det første større svenske studie om biblioterapi, og som inden længe afslører helt nye resultater fra et studie om læsning blandt psykisk sårbare borgere.

Hun vil dog ikke pege på hverken konkrete titler eller genrer som målrettet læsning mod særlige problemer – for det er ikke afgørende, om det er Shakespeare eller litteratur i den lettere ende.

»Litteratursmag og læsning er meget personligt og svært at generalisere omkring. Forskningen viser, at det er vigtigere, at man læser, end hvad man læser, når man bruger litteratur med et terapeutisk formål. Og at det er vigtigt, at man tager hensyn til, hvad en person orker at læse, og tilpasser litteraturvalget til det«, forklarer hun.

Ord til følelserne

På Rigshospitalets lille patientbibliotek – i øvrigt det sidste af sin slags på dansk jord – er det bl.a. bibliotekar Dorte Spon, som på det helt praktiske plan står for at parre de rette bøger med de patienter og pårørende, som kommer forbi her.

»Det handler meget om at kigge folk i øjnene og at stille nogle spørgsmål, så vi sammen kan finde frem til den rette handling, tempo og længde. Vi oplever ofte folk på indlagt på psykiatrisk, der længes efter en klassiker, en bestemt bog, de føler hjælper dem. Det kan også være en familie, der har et meget sygt barn, hvor de kan samles omkring højtlæsningen af et eventyr, som kan være med til at normalisere den situation, de befinder sig i her. Som minder dem om gode stunder – uden sygdom. Litteraturen er med til, at man kan fastholde lidt af sin personlighed. Især i de samtaler, man kan have om den – med os her på biblioteket eller oppe på stuen, hvor opmærksomheden kan vendes mod temaer i bøgerne, som måske er med til at bearbejde den situation, man selv befinder sig i. Eller som repræsenterer noget fuldstændig andet, som man deler med de andre på stuen, med personalet eller med dem, der kommer på besøg«, fortæller Dorte Spon.

Det billede genkender Mette Steenberg, der er forsker på Aarhus Universitet. Hendes fokus er netop på litteraturens potentiale, når den læses i fællesskab – og i de samtaler, den kan danne udgangspunktet for. Hun samarbejder blandt andet med Læseforeningen og Region Midtjylland, som har lanceret tilbuddet ’Tid til læsning’ for psykisk sårbare borgere, hvoraf mange har lidt af depression, stress eller været arbejdsløse i længere tid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alt det er dog ikke noget, der bliver diskuteret i projektets små læsegrupper, hvor særligt uddannede læseguider læser højt af romaner, noveller og digte. Der er også guidet læsning af udvalgte kapitler, vers – sågar enkelte linjer, som kan danne grundlag for samtaler om svære temaer og følelser.

»Det er engagementet, som er mekanismen. Du kan ikke blive berørt af en bog, hvis du ikke er engageret og i stand til at gå ind i den, og samtalen højner og fastholder dit blik på det læste. Det er klart, at jo mere erfaren en læser du er, jo flere nuancer kan du lytte til og få noget ud af – også på det terapeutiske plan. Men der er en særlig dimension af læsningen, som hører selve fællesskabet til«, forklarer Mette Steenberg, der gerne vil væk fra den forsimplede gren af biblioterapien, som handler om, at særligt udvalgte bøger kan afhjælpe konkrete tilstande.

»Den terapeutiske effekt er ikke noget, der bor i hverken værket i sig selv eller hvorvidt du kan identificere dig med en af karaktererne én til én. Når det er så fantastisk meningsfuldt at læse litteratur, så er det jo, fordi den netop ikke er entydig men ufattelig kompleks. Det er ikke, fordi jeg ikke synes, at plottet har værdi – men det er ikke pointen med terapeutiske læsegrupper. Der handler det mere om det oplevede, følelser, det erfarede, hvad teksten gør ved os. Det er nogle parametre, som selv folk, der ikke tidligere har læst mange bøger, kan tale med om«, siger Mette Steenberg.

Med litteraturen i terapi

I Stockholm kan man for første gang dette efterår vælge faget den biblioterapeutiske arbejdsmetode på Ersta Sköndal Bräcke Högskola, der blandt andet uddanner familieterapeuter, sygeplejersker og teologer.

En af deltagerne på kurset er Eva Bergstedt, der har udforsket biblioterapien i både Sverige og England, og som selv håber med tiden at kunne tilbyde fordybende samtaler med udgangspunkt i litteratur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror, at mange af os har oplevet det som barn, ung eller voksen – at nogle linjer i et digt eller en skønlitterær bog kan få os til at standse op. Man kan få trøst, blive stærk og blive vejledt af, hvad andre har skrevet, og jeg er sikker på, at det kan have en enorm effekt på menneskers liv. Når jeg har talt med folk, som har gennemgået en eller form for biblioterapi, så er en tilbagevendende sætning: »Nu ved jeg, at jeg ikke er alene«. Og det kan jo være revolutionerende i et menneskes liv«, siger Eva Bergstedt og peger på forfatteren Doris Lessings beskrivelser af unge kvinders søgen efter identitet, der har sat et aftryk i hende. Noget som hun først for alvor forstår nu, hvor hun udforsker biblioterapien.

»Det handler om, at vi skal blive berørte af det, vi læser. Litteraturen er ikke en kunstform, man kun skal betragte på afstand, og jeg synes, det er interessant at udforske dybere, hvad den rent faktisk gør ved os. Der findes jo mange former for terapi, som tager udgangspunkt i forskellige ting som musik og bevægelse – biblioterapien er et tillæg dertil, som måske kan fungere for nogle«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce