Julemandens postkasse.
Foto: Charlotte Branner

Julemandens postkasse.

Forbrug og liv

Julemandens postkasse flyttes til Nissebandens by i Grønland

Nu sender kommunen i Diskobugten den meterhøje postkasse til Uummannaq, hvor skoleelever besvarer brevene.

Forbrug og liv

Når håbefulde brevskrivere sender ønskesedler til julemanden i Grønland i år, ender brevene i den vestgrønlandske by Uummannaq, hvor DR’s julekalender ’Nissebanden i Grønland’ fra 1989 blev optaget.

Fredag bliver den meterhøje postkasse bugseret væk fra sin nuværende placering i Ilulissat for at blive sejlet til Uummannaq med årets sidste fragtskib, før isen lukker sejladsen i området for vinteren.

Når postkassen ankommer til den lille by med 1.300 indbyggere nord for Diskobugten, skal den sættes i stand og placeres et egnet sted i samarbejde med byens beboere.

Julemandens grønne hytte, der ligger et par timers vandring uden for byen, og som blev danmarkskendt som julemandens kongsgård i ’Nissebanden i Grønland’, skal også efterses, siger erhvervsdirektøren i Avannaata Kommune, Hans Peter Lennert, til Politiken.

Julemandens hytte ved Uummannaq, hvor Danmarks Radio optog julekalenderen ’Nissebanden i Grønland’. Foto: Ulrik Bang/Ritzau Scanpix
Foto: Ulrik Bang/Ritzau Scanpix

Julemandens hytte ved Uummannaq, hvor Danmarks Radio optog julekalenderen ’Nissebanden i Grønland’. Foto: Ulrik Bang/Ritzau Scanpix

Det glæder de sig til i Uummannaq, hvor de ældste elever på Edvard Kruse Skolen de seneste fire år har brugt en del af deres undervisningstid på at besvare brevene, folk sender til julemanden, og som bliver fløjet med fly og helikopter til posthuset i Uummannaq.

»Kommunen spurgte for fire år siden, om vi ville overtage besvarelsen af brevene, og det sagde vi ja til af pædagogiske årsager. Vi vil gerne have, at børnene opdager, at verden er større end det her lille samfund, og at de ser, hvor forskellige livsvilkår folk har. Hvor danske børn sender sutter og ønskesedler, sender voksne asiater gaver og ønsker om en god uddannelse eller en god kone«, fortæller Tim Arnoldi, som er viceskoleinspektør på Edvard Kruse Skolen i Uummannaq, hvor bygdens 200 børn undervises fra 1. til 10. klasse.

Konkurs tre gange

Forud for flytningen til Uummannaq har julemandens postkasse levet en omtumlet tilværelse, siden den i 1992 blev stillet op på havnen i hovedstaden, Nuuk. To gange er virksomhederne bag postkassen gået konkurs, og i 2011 blev rettighederne til julemanden solgt og postkassen flyttet til Ilulissat. Også her måtte man opgive at få foretagendet til at løbe rundt, og det blev tvangslukket i 2016.

De mange nedture gennem årene har ført til mange ubesvarede breve og skuffede børn verden over. De senere år har Avannaata Kommune (tidligere Qaasuitsup Kommune) betalt regningen for at besvare julemandens post. 125.000 kroner kostede det det første år, men efter at skoleeleverne har overtaget besvarelsen og aflønnes med bl.a. studieture, er omkostningerne faldet til under det halve.

Men det er stadig ikke alle, der kan forvente at modtage svar fra julemanden, fortæller Tim Arnoldi, som er tovholder på julemandsbesvarelserne i Uummannaq. Han har sammen med skolens lærere og elever indrettet et kontor på det lokale museum, hvor julemandens fortrykte svarkort ligger, og de hen ved 3.000 årlige krydstogtturister kan sende hilsener hjem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Julemandens kane, som har henslæbt nogle uvirksomme år på en parkeringsplads i Illulissat ved siden af postkassen, skal fikses op og placeres ved lufthavnen i byen, så tilrejsende turister kan se, at det er her, julemanden bor. Foto: Charlotte Branner

Julemandens kane, som har henslæbt nogle uvirksomme år på en parkeringsplads i Illulissat ved siden af postkassen, skal fikses op og placeres ved lufthavnen i byen, så tilrejsende turister kan se, at det er her, julemanden bor. Foto: Charlotte Branner

Hvor der i julemandens storhedstid i Nuuk kunne ankomme op mod 150.000 breve på en sæson, modtog skolen sidste år 10.000-15.000 breve. Så mange breve kan eleverne på den lille skole ikke nå at besvare, selv om de fortsætter arbejdet ind i januar.

En del af brevene kan slet ikke besvares, fordi der ikke er skrevet tydelig afsender på kuverten. Andre breve er på kinesisk eller russisk, og så langt rækker undervisningen trods alt ikke i Uummannaq. Og så er der de breve, som eleverne ganske enkelt ikke kan nå.

»Hvert år har vi nået at besvare 5.000-6.000 breve. Men vi gemmer dem alle sammen, så vi har efterhånden en del post liggende her«, fortæller Tim Arnoldi.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce